1-2 dages levering    Billig fragt    EAN betaling
LP'er - Binær (Mund De Carlo & Trepac) - Umage, 2LP

LP'er

Binær (Mund De Carlo & Trepac) - Umage, 2LP

DKK 139,95 DKK 125,95
Denne vare er udsolgt
De to københavnske rappere Mund de Carlo og Trepac, som hver især har en stribe anmelderroste soloudgivelser bag sig, har nu valgt at gå sammen som duo under navnet Binær.

Efter at have gæstet hinandens udgivelser og turneret sammen i flere omgange, besluttede de to venner at tage samarbejdet til næste niveau og lave et fælles album. Et album der udgives på vinyl den 12. november, og som har fået titlen "Umage".

"Igennem en længere årrække har vi arbejdet sammen i forbindelse med vores soloplader og koncertopsætninger, og det har fungeret så godt, at vi i foråret 2015 begyndte at snakke om at lave en plade sammen. Det er et projekt, der først og fremmest er drevet af lyst og gensidig respekt, og selvom vi er meget forskellige som rappere, har vi det samme klare fokus på det tekniske og sproglige indhold. Når man laver et projekt med én, man er stor fan af, presser man sig selv til det absolut maksimale, og det føler vi, er kommet til udtryk på "Umage"".

Sådan fortæller de to rappere om den nye konstellation, der samtidig bygger bro mellem to af hovedstadens mest aktive hiphop-crews. Mund de Carlo repræsenterer Struglaz, og Trepac er en del af Echo Out Records, som også udgiver Binærs første album på vinyl. De to rappere uddyber:

"Binær er støvet groovy boombap, der blander reflekterede tanker om tilværelsen med battlerappens tekniske finesse. Vi har hver især et hold af dygtige og dedikerede venner omkring os, som fra begyndelsen har bakket op om tilblivelsen af en fælles udgivelse. Xeren har været musikalsk tovholder på projektet, en håndfuld af vores yndlingsproducere har lavet lyd til os, mens Def Star Audio Emperor har scratchet numrene i mål. Vores ambition har først og fremmest været at lave en fed skive, som både fungerer på pladespilleren og på scenen. Sidst vi var på tour sammen, endte aftenerne altid med en kæmpe cypher foran spillestedet med fede folk og unge rappere, der spyttede rim. Det er den stemning, vi har haft i baghovedet, mens vi lavede albummet, og det er den stemning, vi håber at kunne ramme igen, når vi skal ud og spille live som Binær fra december til marts".

Produktioner fra: Swab, Xeren, Architech, LarsEfx, Genius, Fabelyd og J.KO.C.

På dobbelt-vinyl i gatefold cover i kun 300 nummererede eksemplarer.

Selskab: Echo Out
Release: 2016

Side A
Umagen værd
Nakkesved
Lad mig introducere

Side B
Talegaver
Fuld kontrol
Millenniummaskiner

Side C
Alarm
Rød
Dum mikrofon
Kryb og kravl

Side D
Stadig stædig
Totaler
Ekstranummer
Drejebordsvåben

Relaterede produkter