1-2 dages levering    Billig fragt    EAN betaling
LP'er - Per Vers - 45 Omdrejninger aka COVID Colabs aka Tungsind & Mundbind, LP [Forudbestilling: Ude 23. juli]

LP'er

Per Vers - 45 Omdrejninger aka COVID Colabs aka Tungsind & Mundbind, LP [Forudbestilling: Ude 23. juli]

DKK 199,95
Varen er på lager og i vores butik
Nyt album fra Per Vers med numre lavet under Corona og med et vanvittigt line up af producere som J Dilla, Brainorchestra, J-Zone, Nottz, Oh No og Killa Kela samt gæster som Pede B, Loke Deph, Khal Allan og Jeppe Bisgaard.

Med alternativt coverart af Michael Kvium

"I starten af i år fik jeg coronakuller. Vi nærmede os et år siden første lock-down, og partybussen kørte stadig på pausebenzin.

Alle planer om mit næste store projekt var netop blevet halshugget. Mit samarbejde med vores kære nationaldigter Benny Andersen lå endelig klart som et helt færdigt album efter to års arbejde, men udgivelsen måtte udsættes helt til januar næste år pga. det papnæbbede monster kaldet Covid. I stedet for at gå i panik gik jeg i studiet.

Og to måneder senere havde jeg skrevet en NY plade. Langt hurtigere end nogensinde før. Frustrationerne gjorde at lyrikken kom let. Og musikken - ja den kom til gengæld langvejs fra. Når jeg nu alligevel ikke kunne mødes fysisk med nogen, kunne jeg jo lige så godt fyre op under nogle langdistance-forhold der har ligget og ulmet. Jeg har gennem de sidste 3-4 år haft kontakt med forskellige US og UK producere der har sendt mig nogle virkelig vilde ting. Men i perioden har jeg udgivet koncept-albums med en særlig og personlig lyd, der blev fremelskede i studiet sammen med folk jeg kender personligt - og her havde disse “fremmede” lydbilleder ikke passet ind. Men nu skulle det være!

GEOFF BARROW fra Bristol (ja, ham fra Portishead!) OH NO fra L.A. J-ZONE fra New York, NOTTZ fra Virginia og BRAINORCHESTRA fra New Jersey lægger lydtæppet ud og gjorde det nemt og instinktivt for mig. Som et kæmpe scoop har jeg endda fået et uudgivet beat fra den alt for tidligt bortgangne gudeproducer J. DILLA.

Jeg ringede rundt til at par altid leverancedygtige venner - PEDE B, som jeg har kollaboreret med på omkring 10 numre gennem årene, samt to nye legekammerater hvis tekst-teknik og trippede tankegang jeg er meget stor fan af - KHAL ALLAN og LOKE DEPH.

Oveni kom i 11. time et superstærkt lockdown-tema-nummer med Englands største beatbox-kunstner KILLA KELA.

Men jeg må sige at trods den store internationale star power på pladen, fik jeg faktisk mest fanboy-følelse da PEDER fra GRAMSESPEKTRUM sagde ja til at indtale et lille mellemspil hvor han genindtog rollen som Shorty fra Bademestrene!

Tre måneder fra tanke til trykt vinyl. Den hurtigst producerede plade jeg nogensinde har begået. Jeg er selv på røven over umiddelbarheden og energien.
Frustrationen blev til en fest. Håber I kan komme".

- Per Vers

Selskab: Playground
Release: 2021

Relaterede produkter

Andre købte også