1-2 dages levering    Billig fragt    EAN betaling
LP'er - Vindposen - Typisk, LP
  • LP'er - Vindposen - Typisk, LP
  • LP'er - Vindposen - Typisk, LP

LP'er

Vindposen - Typisk, LP

DKK 159,95
Varen er på lager og i vores butik
”Typisk” er Vindposens anden udgivelse og tomandsbandet er vel stort set ligeså hemmeligt i dag, som ved debuten i 2016. Alt på trods har vi i andre konstellationer ulmet faretruende nedenunder den Københavnske undergrund i ret mange år. Vi har ingen kunstneriske regler og komponerer og leger præcis hvad vi har lyst til og i de genrer vi føler for. Dog ender vi med et smukt, formfuldent og fantasifuldt musikalsk kludetæppemegamonster med tentakler i tydelig berøring med alverdens afarter af importeret rapmusik, jazz, luftkasteller, kikærter, chinotto, pibetobak, melankoli, reallyd, hiphop, capricciosa, syre, lakridser, cirkus, poesi og sikkert meget, meget mere.

Trykt i 300 eksemplarer og stempelnummereret.

"Vores album ”Typisk” udkommer i uigennemsigtig mælkehvid 180 grams luksusvinyl og derudover på alle de normaledigitale tjenester. Vi hedder Vindposen, er helt spændt til bristepunktet stolte af udgivelsen, som vi holdte release for på Nørrebro i Astrid Noacks atelier Rådmandsgade 34. Atelieret er alt der står tilbage af den oprindelige baggård efter et par års kamp mod den Københavnske gentrificering. Oprindeligt husede adressen blandt meget andet også vores tidligere indspilnings- og tilholdssted. Derfor hører ”Typisk” til lige der i den reddedeatelierbygning mellem skærende nybygblokke, rømmede ruiner og byggepladskaos.

Blandt andet grundet denne tabte kamp føles det som om pladen har været på alle utænkelige, forsinkende og umulige omveje. Kunstnerisk har det betydet at vi har gravet kilometer længere efter den helt rigtige lyd, famlet, fumlet og fiflet en hel del ekstra ved filteret, slettet, pastet og omformuleret de allermest smukkeste sætninger, drejet på den sidste knap en ekstra gang, i det hele taget forsøgt at gøre os overvældende overordentligt overmåde umage og ende med de facto at producere albummet i tre omgange".

Selskab: Pas På Lorten
Release: 2019

1 Voldsmand
2 Ik tie stille
3 Kondisko
4 En hammer
5 Grøn
6 Typisk
7 En grå hund
8 Jyske landeveje
9 Indtil solen står i flammer
10 Ondskabens flødebolle
11 Lader støvfnug falde fra mig
12 Min tlf
13 Skælvende mundviges blomster
14 Verden ligger bag dig
15 Demokrati
16 Tanker der forplanter
17 Mit pis er shit

Relaterede produkter