1-2 dages levering    Billig fragt    EAN betaling
LP'er - Esben & Telepa-T - Autokannibal, LP + Limiteret Tryk

LP'er

Esben & Telepa-T - Autokannibal, LP + Limiteret Tryk

DKK 199,95
Varen er på lager og i vores butik
Første album fra Esben, produceret af Telepa-T.

Autokannibal er en rejse ind i en formørket sjæl, og ud i sindets krinkelkroge. Albummet kan ses som et råb om hjælp, men nok nærmere som et bevis på, at det forlængst er for sent, og at hjælpen udeblev.Hvor havner man, når man ikke brister ved bristepunktet?

Rapperen Esben har sammen med produceren Telepa-T skabt et album, der på samme tid leger med et psykedelisk lydbillede, men også trækker tråde tilbage til den Københavnske undergrund de begge kommer fra.

Esben har i flere år gjort sig gældende i gruppen Kaput, sammen med rapperen Loke Deph og produceren Boone. Sideløbende har han udgivet det selvproducerede mixtape ”(h)udkrængninger” og de sagnomspundne Weekendmixtapes i samarbejde med Loke Deph.I undergrunden er han allerede hyldet som en legende. Hans unikke stemme, rå levering og fanden-i-voldske tekstunivers skaber en intens lytteoplevelse man aldrig rigtig slipper igen. Og gudskelov for det!

Telepa-T er især kendt for sin rolle i gruppen Sigma, som allerede har flere albums i bagkataloget. Derudover har han produceret Loke Deph's ”Beluga” EP, Pede B's ”Skarpe Skud vol. 5”, og kult-musikfilmen ”Crime Themes” sammen med partneren Boone. Han kendetegnes af en storslået og detaljerig lyd, som vidner om et enestående overskud og musikalsk klarsyn de fleste kun tør drømme om.

200 eksemplarer inkl. nummereret tryk.

Selskab: KPTKBH
Release: 2019

Autokannibal
Stukket i brand
Husene
Oprejst nedad
Skud ud til gud
Præmis
OK m. Sune Just
Blålys m. Loke Deph
Ulykkesfugl m. Lukas Lunderskov
Flyvende farmor

Relaterede produkter

Andre købte også