Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

LeveringsHurtig levering eller afhent i butikken
PakkeFragt fra kun 45,-
ButikBetal på faktura med CVR-nummer
BetalingsEAN betaling
Sidst set Konto Favoritter
Menu
0KurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter
Filter
Nyhed
Benny AndersenPer Vers

Sidste Omgang, LP + Bog

  • Pris ved 1 Stk, 319,95DKK

   
 Ikke på lager
Send mail når varen kommer på lager igen
 
  • Beskrivelse
  • Video
  • Specifikationer
  • Anmeldelser
To en halv måned inden Benny Andersen døde, besøgte han Per Vers i studiet og indlæste 30 digte. Han gav rapperen frit slag til at klippe, mikse, scratche og ikke mindst til at digte videre. Der var kun et krav fra digteren: Du skal gøre dig umage. Så det har Per Vers gjort, og nu kan han præsentere sit samarbejde med Andersen og dennes sidste ord.

’Sidste omgang’ er blevet en frit associerende samtale på tværs af generationer, blandt andet om livets ubønhørlige gang mod døden Selve livet er blevet rammen for det materiale, Per Vers har skabt fra de digte, Benny Andersen indspillede i forsommeren 2018. Men i august samme år døde han. Per Vers gik fra at have endnu et grænsenedbrydende projekt mellem hænderne til at skulle forvalte Andersens sidste ord.

”Han sagde, at han havde fuld tillid til mig. Det eneste, jeg skulle love ham, var, at jeg ville gøre mig umage. Det carte blanche fra Benny er den største gave, jeg har fået. Men da han ikke længere levede, blev det svært i begyndelsen at gøre det, han havde givet os lov til. Klippe, scratche og gå i dialog med hans ord og udfordre dem. Men vi gjorde det. Og jeg håber, at der bølger en udveksling mellem levende to mennesker. Mellem en, der er i slutningen af livet og en, der forhåbentlig ikke er,” siger Per Vers.

Idéen opstod i Benny Andersens hus i Virum. Her kom Per Vers på besøg og efter nogle timer, hvor digteren gav den som slagfærdig verdensmand med historier fra Barbados, blev de enige om, at rapperen skulle komme med forslag til digte fra Andersens bagkatalog, som ophavsmanden kunne indlæse – og som der så skulle leges med.

”Benny Andersen kiggede på sproget med friske øjne og skabte små relaterbare universer. Nogle var sørgelige, nogle var morsomme, nogle var bidske. Jeg valgte på tværs af stemninger, ud fra en fornemmelse af, at teksten skulle have en idé eller et rum, jeg kunne træde ind i.”

Under Per Vers’ rap og Benny Andersens subtilt timede oplæsning – det er til at høre, at han var musiker – ligger en bund af beats, der ligesom dialogen bygger bro mellem de to kunstnere. Mellem Andersens præference for 50’ernes jazz og Per Vers’ forkærlighed for 1970’ernes funk og hip-hoppens genbrug af den. Numrene er overdådigt orkestreret med kor, strygerkvartet og et væld af vel-timede instrumentalister. På “Selvhad” er Katinka, der synger Bennys ord. Selv Andersens mangeårige makker, Povl Dissing dukker op et par gange – i samplet form.

’Sidste omgang’ udgives som en deluxe vinyl med tilhørende kunstbog, hvor teksterne visualiseres over 80 sider af Pers mangeårige grafiske makker Adam Hansel. 

Per Vers, 45 år. Startede som improviserende battle-rapper og vandt alle konkurrencer mellem 1993 og 2001. Han trak sig derefter ubesejret tilbage fra battle-scenen og indledte en solokarriere, der tæller over 20 fuldlængde-udgivelser og over 2.500 optrædener. Per Vers har stået bag flere udgivelser, som nedbryder barrierer mellem stil, geografi og generation, senest ’Knust Kunst’ fra 2018. Per Vers har modtaget flere priser for sin scenekunst og skrivekunst, bl.a. Dan Turèll Medaljen og Modersmål-Prisen.

Benny Andersen, født 1929, død 2018. Hans virke dækkede især lyrik, musik, børnebøger og radio- og tv- spil. ’Samlede digte – 1960-1996’ har solgt mere end 130.000 eksemplarer. Han modtog i sin levetid blandt andet De Gyldne Laurbær og Modersmål-Prisen.

’Sidste omgang’ er produceret af Esben ’ES’ Thornhal, Brian ’MOO LATTE’ Massaka og Per Vers.


Selskab: Playground / Mixed Ape
Release: 2022
  • Ekstra Information
    På limiteret farvet vinyl
  • Pladeselskab
    Playground
  • Release
    2022
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Bedømmelse for Sidste Omgang, LP + Bog
Produktet er endnu ikke bedømt
Varenummer: PERVERS-SIDSTEOMGANG
Benny Andersen
Per Vers
Måske er du også interesseret i følgende produkter
Kunder købte også
Meld dig gratis ind
  • Tjek Nyheder først
  • Tjek Tilbud først
  • Tjek Events og arrangementer
  • Tjek Tips & Tricks
Trustpilot
Betalingsikoner