Produkter

Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

LeveringsHurtig levering eller afhentning i butikken
PakkeFragt fra kun 40,-
ButikBesøg vores butik i Rødovre
BetalingsEAN betaling
Sidst set Konto Favoritter
Menu
0KurvDKK
 - Fri fragt ved køb over 500,-
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Filter
Nyhed
Bremer/McCoy

Natten, LP

  • Før 219,95Pris ved 1 Stk, 186,96DKK

 
Antal
Køb
  
  • Beskrivelse
  • Video
  • Specifikationer
  • Anmeldelser
Den anmelderroste jazzduo Bremer/McCoy har gang i en international kometkarriere med en amerikansk pladekontrakt på David Byrnes label Luaka Bop og koncerter i det meste af Europa. Deres femte album ”Natten” og udgiver i samme omgang titelsinglen fra albummet. Albummet er ifølge duoen deres hidtil mest organiske albumDet er inspireret af den tid på døgnet, hvor der er mest ro og tid til refleksion. Bremer/McCoy har haft god tid til at fordybe sig i musikken det seneste år, og det har resulteret i en lyd, der leder tankerne hen på alt det, der er større end én selv og samtidigt bevarer det jordnære.
 
På, Natten, udvikler de deres grundformel. Svenske Jan Johansson er stadig en fællesreference. Det samme er Bill Evans’ trioalbums og Miles Davis’ liveplade ’My Funny Valentine.’ Det er albums, hvor musikerne kommunikerer telepatisk og nænsomt leder lytteren ud på rejser, hvor alt kan ske.
 
”Den kilde er ikke udtømt,” siger Jonathan Bremer. ”At høre gode værker er som at føre en dyb samtale med nogle, og den kommunikation kan udvikle sig og blive ved med at åbne perspektiver.”
 
Men denne gang har de – foranlediget af nedlukningen – haft ekstrem god tid til at lege og improvisere sammen i studiet. Og selve manglen på begivenheder i verden har på én gang fæstnet dem tættere til jorden og ledt dem længere ud i rummet. 
 
”Det er klart vores mest kosmiske album. Men for at space ud, skal du vide, hvor du kommer fra. Så der er et spænd mellem numre, hvor man kan høre alt, hvad der foregår, til numre, som tager os længere ud end nogensinde før,” siger Morten McCoy og tilføjer:
 
”Vi har lagt mærke til, at det fungerer godt for os, når vi går kontra. Dér hvor de fleste andre musikere ville trykke på effektpedalen, gør vi det roligere. Dér, hvor andre ville skifte til et nyt stykke, holder vi stemningen længere tid.”
 
Det kosmiske aspekt skinner igennem på albumtitlen, Natten. Der er dér stjernebillederne viser sig, det er dér, distraktionerne forsvinder. Netop dér tager albummet sit afsæt – med titelnummeret. Morten McCoy skrev grundmelodien på halvandet minut i skumringen i Sverige. Fra den grundmelodi er vokset en cyklisk komposition med en fortælling om, at du ikke kan finde meningen med livet ved at jage svar. Du kan kun finde meningen ved at vente og holde dig åben. 

Selskab: Luaka Bop
Release: 2021

01 / A1. Natten (part 1)
02 / A2. Mit Hjerte
03 / A3. Gratitude
04 / A4. Hjertebarn
05 / A5. Nu Og Altid
06 / A6. April
07 / B1. Aurora
08 / B2. Nova
09 / B3. Ma°neskin
10 / B4. Natten (part 2)
11 / B5. Lalibela

 
  • Ekstra Information
  • Pladeselskab
    Luaka Bop
  • Release
    2021
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Bedømmelse for Natten, LP
Produktet er endnu ikke bedømt
Varenummer: BREMERMCCOY-NATTEN
Bremer/McCoy
Måske er du også interesseret i følgende produkter
Kunder købte også
Meld dig gratis ind
  • Tjek Nyheder først
  • Tjek Tilbud først
  • Tjek Events og arrangementer
  • Tjek Tips & Tricks
Trustpilot
Betalingsikoner