Produkter

Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

LeveringsHurtig levering
PakkeFri Fragt ved køb over 500,-
ButikBesøg vores butik i Rødovre
BetalingsEAN betaling
Sidst set Konto Favoritter
Menu
0KurvDKK
 - Fri fragt ved køb over 500,-
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Filter

Interview med Moes

Vi har sendt vores gode ven Dune310 ud og interviewe graffitimaleren Moes

1. Kunstnernavn og hvilke crew/crew´s repræsentere du?

Mit kunstnernavn er "Moes" og har været det siden 1991. Det er videreudviklet fra mit første navn Oce/Moez 1990.

Mine crews er KDV "Kids Doing Vandalism" Aka "Kracy Dom Vikings" Dette har jeg været en del af siden 1991.

Crewet startede ud med mig, Mate, Lava og Fets.

Historien lyder at vi skulle finde et navn og "Kids Of Vandalism" lå for tæt opad "Monster Of Art", som var vores allierede på det tidspunkt. Senere kom Dnt aka Donut og Rema aka Nastyniels til. Each kom med i 1996.

Idag er vi Each, Lava, Fets og jeg.

Derudover har vi en lille hollandsk afdeling Med Swa og Noia fra MH/"Madheads" som vi også skrev engang.

Så har vi KOS-crew, "Kill On Sight" som startede stort, men i dag er det kun jeg, Bomr og Kets.

Ikke at forglemme da jeg var med i Moas/Vimoall-Worldwide i over 10 år.

Og så det nyeste skud på stammen "Tut-Crew" The Ugly Truth. Som er jeg og "Dish" aka Tasty.

"TUT" er et navn jeg havde gået lidt med i et stykke tid.

 

2. Hvad var det ved graffiti, der i første omgang fangede din opmærksomhed?

Jeg begyndte at male med drengene på en lovlig væg i vores hometown, efter et par sindssygt grimme forsøg alene og der lærte jeg meget af Mate/Uba, Che/Moas og Lava som var en del bedre end jeg. De lærte mig lidt om det hele, at udvikle mit navn osv.

Der gik ikke ret lang tid før jeg teamede op med "Lava". Derfra tog det fart med linje spots og alle de lovlige vægge vi kunne finde. Kort tid efter kom "Dnt" med og han var også frisk på tog, så det blev vores fortrukne derfra. Med en kombination af alt det andet.

 

3. Foretrukne værktøj?

Jeg har altid været til fatcaps pga farten, især i de yngre år, hvor vi skar i Quick´s gule originale dyser, så de blev bredere. Det lærte vi af Tem/Cmd, som var godt oppe på "de røde" i den periode. Så kom NY Fatcaps og pink caps som jeg stadig bruger til alle hurtige ting.

I mange år har jeg næsten lavet alt outline med NY Fatcaps og Pro-skinny, men er faldet lidt for den gule Banana-cap, især til at outline figurer.

Derudover, så elsker jeg at kaste med fortyndet grunder, som baggrund i flere farver og bare rulle det ind over det hele, så det løber overalt.

Tror jeg har malet med alt, men klassisk Quick i gamle dage, så Belton, og ja jeg er vist lidt kendt for mit Ironlak forbrug hører jeg, hvor standard fatcap er sindssyg nice til fyld. Men jeg bruger Montana black når det bliver lidt koldere og til jobs. Tusser bruger jeg sjældent da jeg næsten aldrig skitser mere.

4. Største inspirationskilde?

Ja den er vist bred, men alle de gamle drenge, før nettet som alle kender i forvejen.

Men der er især en som 99/100 rammer det jeg godt kan li ved graff, min crewmate Bomr/KOS /FSC. Der er ik så meget pis-ren graff og latterlig steady.

 

5. Hvad er det perfekte piece for dig?

I takt med at jeg er blevet bedre, og har udviklet mig, har min opfattelse af det perfekte piece jo også ændret sig.

Som ung var det et kæmpe linje spot med figurer og det hele, det var sku fedt.

Så var der en periode med ”jo mere jo bedre”. Det var som et quickfix.

Men jeg kan nok bedst, set ud fra mine egne ting, lide en god trash fabrik med forskellige underlag. Det er nok der jeg er mest tilfreds. Synes sjældent at 8 timer bliver federe end 2, på den rigtige væg. Perfekt findes vist ikke i min verden.

6. Drømmespottet?

Rullende spot, wholetrain med KDV-crew.

Spottet det ved jeg sku ikke, har næsten altid malet det jeg ville.

Men der var engang et stort blåt gastårn ved Ellebjerg st, som var en umulig mission at lave noget seriøst stort på i flere etager pga sensoer og vagtfirmaer.

Men det bliver i drømmen. Nu er det revet ned.
 

7. Hvordan er graffitiscenen i din by?

I min by er det mest futtere og støjhegn der bliver hittet konstant, mange af de gamle spots er revet ned.

Men går man rundt in the hood, kan man da finde et par af de gamle pieces og et par nyere...

 

8. Hvad er din holdning til den lovlige graffiti i Danmark, Mangler der flere mure i din by?

Jamen jeg elsker jo lovlig graff, da jeg synes der er alt for meget pøllegraff i dag. Så man kan sagtens se forskel når folk folder sig ud rent teknisk. Men igen, er jeg stor tilhænger af en solid søllert med sort.

Ja, der er ikke en eneste lovlig væg. Det var der i gamle dage. Så ja for fanden, der mangler lovlige vægge overalt synes jeg. Det er derfor jeg jagter nedlagte fabrikker.

9. En god røverhistorie?

Puha dem er der mange af... Men jeg vil fortælle en hvor jeg var alene på mission som ingen mange kender.

Det var en pissekold aften, vist i 1993 omkring den her tid på året. Lysten til at male bed sig på, men ingen var på mit projekt.

Jeg havde udset mig Virum-hallen, oppe på taget, et linjespot som var et ret kendt sted.

Jeg tog det sidste tog ud til Virum st. og gik ned for at male og finde en vej op på taget.

Da jeg kom derned, var der noget fest inde i hallen og i de rum jeg skulle stå på for at male. Men tænkte jeg lige gav det lidt tid så jeg satte mig på en bænk og faldt næsten i søvn.

Da klokken var blevet 2 om natten gad jeg ikke vente på de skred mere og jeg pissefrøs, så jeg fandt en vej op og kravlede op. Jeg begyndte at male, det skal siges at man kan stå og kigge lige over i folks boliger på taget, så chancen for blive set var ret stor.

Lidt sølv, lidt 3d og halvt i outlinen, der hørte jeg en bil gasse op ude i natten. Lister hurtigt hen til kanten for at kigge ned, da en vagt bil brager op på siden af hallen lige under mig. Jeg spurter over taget og hopper ned fra tagets modsatte side som er ret højt. Jeg lander så hårdt at jeg lige kyssede knæene med hagen. Satans det gjorde nas! Løber ned til stationen og rundt om hjørnet under broen. Derefter op mellem skinnerne op på en sti. Så hører jeg en mand komme løbende med sin hund lige rundt om hjørnet. Jeg kaster mig ind i busken ved det lille strømhus, lander midt i et brændenældebed med ansigtet og det hele.

Manden løber lige forbi. Jeg ligger lidt og venter. Så går jeg op på stationen, og gemmer mig til første tog kommer. Det brænder i huden.

Da jeg kommer ind i toget på vej hjem, kigger folk på mig. Jeg ser i glasset’s genspejling at jeg har nældevabler og skrammer i hele fjæset. En nat jeg aldrig glemmer.

Tog hjem, sov og lavede piecet færdig 2 dage senere, om dagen.

Måske er du også interesseret i følgende produkter
Meld dig gratis ind
  • Tjek Nyheder først
  • Tjek Tilbud først
  • Tjek Events og arrangementer
  • Tjek Tips & Tricks
Trustpilot
Betalingsikoner