Dansk Engelsk
< 1 >
  • 28.02.2017 UNG DMC - UNGDRENGMÆLK ude på vinyl Fynske UNG DMC lever boombap til din ghettoblaster med mixtapet UNGDRENGMÆLK, som vi fik på kassettebånd i januar og nu har vi endelig fået nogle eksemplarer af den superlimiteret vinyl, der kun er trykt i 50 eksemplarer. Max 1 stk pr. kunde - først til mølle


    Køb vinylen herunder:


    UNG DMC - UNGDRENGMÆLK
    Kategori: RFC Anbefaler, nye varer
  • 28.02.2017 Run For Cover præsenterer: Run The Mic Run For Cover er stolte af at præsentere RUN THE MIC i samarbejde med MorUgle.

    Run The Mic er livemusik i Run For Covers butik i på Hvidovrevej 80A, der finder sted en lørdag eftermiddag hver anden måned og vil have alt fra pladereleases, koncerter, battles og cyphers samt MorUgle og vores egen Nyboe. bag pladespillerne.

    Lørdag d. 18. marts er første event og dertil har vi lokket Blodsport til at komme og spille lidt fra deres kommende album, der udgives på vinyl af Run For Cover og som det også vil være muligt at forudbestille fra denne dag.

    Derudover er der releaseparty for Boogie Pukki nye CD "Boogie Style 2002", der er andet udspil i en række af EP'er fra den unge rapper. Og med sig har han holdet fra Uncensored.

    Og ikke mindst har vi også en Royal Rumble battle på programmet - alle deltagere vil blive offentliggjort løbende her i eventet. Og så er der selvfølgelig cypher med flere dope MC's der kigger forbi.

    Det hele er gratis og foregår her i Run For Cover på Hvidovrevej 80A - lige ved Hvidovre St. Det hele starter kl. 14. Hele eventet vil også blive streamet live på Facebook!



    BLODSPORT:

    Blodsport er hårdtslående, kompromisløs boombap hiphop, som de selv ønsker det. Det musikalske univers er inspireret af klassisk filmkunst, historiske begivenheder, personlige oplevelser og sidst men ikke mindst tung snavset 90?er hiphop!

    Gruppen består af Makaber, Architech og DJ Endless Critic. Architech er især kendt fra hans arbejde som producer på bl.a. Ham Den Langes "Dagbog Fra en fFygtningelejr" og har produceret for et hav af rappere, både i Danmark, UK og USA.

    De udgav deres første plade "Blodtørstig" i 2014 og har siden da arbejdet på opfølgeren "Pandæmonium", der udkommer på vinyl i foråret 2017 i samarbejde med Run For Cover.

    Lyt:
    - https://www.youtube.com/watch?v=vn0GHSUEXCk
    - https://www.youtube.com/watch?v=LH423ACm8VI

    Boogie Pukki:

    Boogie Pukki er en del af det københavnske tøj- og musikkollektiv Uncensored og udgav sidste år den første EP i en række af tre - "Boogie Style". Hvor stilen på den første var meget east coast 90'er boom bap rammer EP nr. 2 lyden af west coast fra starten af 2000'erne. Han har bl.a. også været "ugens demo" i Run For Cover Cast.

    D. 27. marts udkommer "Boogie Style 2002" på CD, men du kan allerede på denne dag få lov til at købe den før tid og samtidig opleve ham live i butikken.

    Lyt:
    - https://www.youtube.com/watch?v=dDwe61dguQA
    - https://www.youtube.com/watch?v=5B5HzbCtzLY

    Gratis entré. Starter kl. 14. Vi glæder os til at se jer!

    Du kan tilmelde dig Run The Mic her!
    Kategori: Events
  • 27.02.2017 Mac Miller til Danmark Den unge Pittsburgh-rapper og producer Mac Miller kommer til Danmark den 27. juni, hvor Train i Aarhus kommer til at lægge kvadratmeter til en sand hiphop-fest.

    I september 2016 udsendte Mac Miller sit album "The Divine Feminine" - hvilket var hans 4. album.

    Billetsalget starter i morgen kl. 10.00

    Kategori: Events
  • 20.02.2017 Marwan udgives for første gang på vinyl! D. 3. marts udkommer Marwan med sit fjerde album, der som det første kommer på vinyl. Hele albummet er produceret af Es og gæstes af Orgi-E. Bai-D, Wafande, Lord Siva og Cha-D.

    Du kan allerede nu tjekke førstesinglen "Aarhus V Veteran" feat. L.O.C.



    Albummet er kun trykt i 300 eksemplarer og er inkl. 12 siders booklet i fuld størrelse.


    Marwan - Partisaner, LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 19.02.2017 Keis Khatib - Zone 2 udkommer endelig på vinyl! Keis Khatib, som flere af vores kunder sandsynligvis kender fra Royal Mudd, udgav sidste år albummet "Zone 2" på et godt gammeldags kassettebånd som må siges at have været en af 2016's bedste udgivelser. Nu udgives albummet heldigvis endelig også på vinyl i 300 eksemplarer d. 10. marts.



    "Zone 2" dansksproget, jazzet, støvet 90'er hiphop, på et niveau vi meget sjældent har hørt før i Danmark. På albummet medvirker StrudsiGallop, Jens Nørhave (Jensus / Young Dwele) og Ms. Melissa. Nummeret "Canada Goose" har også været ugens demo i Run For Cover Cast.

    Keis Khatib - Zone 2, LP
    Keis Khatib - Zone 2, LP


    Kategori: RFC Anbefaler, Nye varer
  • 18.02.2017 Køb Per Vers krus + super limited KAFKOP t-shirt - KUN de næste 24 timer! Sammen med Per Vers kører vi de næste 24 timer en kampagne på hans nye super limiterede KAFKOP t-shirt samt hans super eftertragtede Black Power krus. T-shirten bliver KUN trykt denne ene gang så alle der bestiller fra kl. 20.00 i dag og de næste 24 timer er de eneste der får fingrene i den.

    Du kan læse mer her!
    Kategori: Artister vi elsker
  • 17.02.2017 Husk at vi afholder WomBattles i aften! Så er det i aften at vi afholder freestylekonkurrence Wom Battles i vores butik på Hvidovrevej 80A, 2610 Rødovre. Så den står på masser af freestyle, billige øl, og skulle du ha' lyst til at købe en vinyl eller to finder vi også ud af det.

    Formatet er som I kender det, men rammerne er helt splinternye.
    Vi glæder os til at se jer!
    Kan du ikke komme vil det også blive livestreamet på vores Facebook og Instagram.

    Lineup:
    Janus Forssling
    Hakke's Uofficielle Fan Side
    Mr. Mix - Rap
    Fætter Anders
    Vovepelsen
    Hvidstøj
    Manden Med Leen

    Newcommers:
    Salthe
    Homie Wan Kenobi

    Dommere:
    Henrik Østergaard
    MC Lillebror
    Erling

    HusDJ: MorUgle

    Entré: 50,-
    Øl/vand: 10,-
    Dørene åbner kl. 20

    Kategori: Events
  • 17.02.2017 Marwan ude med førstesingle til albummet "Partisaner" feat. L.O.C. D. 3. marts udkommer Marwan med sit fjerde album "Partisaner" og har netop smidt førstesinglen feat. L.O.C. på gaden, der er klassisk hårdtslående westcoast som vi kender det fra de to!

    Kategori: Artister vi elsker
  • 16.02.2017 Big Daddy Kane gæster Loppen! Ja, det er sgu god nok. D. 11. maj kommer legenden Big Daddy Kane og giver koncert på Loppen i København.

    Big Daddy Kane (USA) fra legendariske Juice Crew vender tilbage til København, når han torsdag den 11/5 går på scenen på Loppen.

    Big Daddy Kane er efter manges mening anset for at være en af de mest indflydelsesrige og dygtigste MC's i hiphop, og har levereret klassiske albums som fx Long Live the Kane, It's a Big Daddy Thing, Taste of Chocolate, Prince of Darkness og Looks Like a Job For...

    Support kommer fra danske Manus Bell og DJ Typhoon.

    Torsdag den 11. Maj.
    Dørene åbner kl. 20:30

    Du kan læse mere om koncerten her!

    Kategori: Events
  • 13.02.2017 Face (Kaliber) varsler solo-album med ny video Face (tidligere Face It), kendt fra Kaliber, er snart klar med sit debut-soloalbum "Kun Mig", der udkommer d. 21. april og førstesinglen derfra - "Født Til Det".

    Siden Kaliber, har Face haft brug for en pause, og har fokuseret på sig selv og sin familie. Det er blevet til ny inspiration og nye sange, og nu er han tilbage og sparker et nyt kapitel igang med singlen "Født Til Det". I korte træk handler "Født Til Det" om at følge sit hjerte og gøre det man er god til uanset, hvad andre måtte tænke. Om at viske tavlen ren og starte forfra med nye mål og samtidig sætte pris på det man har.

    Modsat hvad nogle muligvis havde forventet, så er Faces soloprojekt som sanger og ikke som rapper. Du kan se videoen til "Født Til Det" herunder. Der kommer forudbestil på albummet - der dog kun kommer på CD - så snart vi har al info.

    Kategori: RFC Anbefaler
  • 13.02.2017 Lyden af Aarhus - Din Daglige Toast Mix 2016 Sidste år udgav en række af Aarhus' mest prominente rappere og flere af de unge talenter mixtapet Din Daglige Toast under diverse pseudonymer. Der er nu kommet en toer, der er produceret eksklusivt af den silkeborgensiske producer Bigges.
    Her hele mixtapet herunder:

    Kategori: RFC Anbefaler
  • 13.02.2017 Run For Cover Cast #65: Norup Vi har haft besøg af Norup i denne måneds podcast, som fortæller lidt om WomBattles x Run For Cover og om hans færden som både arrangør og deltager i freestyle og skrevne battles.
    Derudover fortæller Nyboe og Portland om det nyeste fra streeten og der er "ugens demo" fra danske HansSOLO og de amerikanske rappere Sincere og Philo.

    Kategori: Run For Cover Podcast
  • 13.02.2017 GROG på lager igen! Så har vi omsider fået Grog på lager igen. Grog er en af verdens førende firmaer, når det kommer til produkter til street bombin' og tags.

    Du finder alle herlighederne her!
    Kategori: Nye varer
  • 10.02.2017 Ny tag video fra EASER! Spraydaily har lige smidt denne video op fra danske EASER, der giver prøver på sin kunnen.


    Kategori: RFC Anbefaler
  • 09.02.2017 Sanganee ude med debut-EP Sanganee, der tidligere har været ugens demo i Run For Cover Cast er nu ude med sin debut-EP "Raske Rim", der bl.a. er produceret af Master JLJ, MILO og Mathias Vegas.



    Du kan se videoen til "Tvivl" herover og lytte til EP'en "Raske Rim" herunder:

    Kategori: RFC Anbefaler
  • 09.02.2017 Dokumentar fra Ung Cezar! Vejle-rapperen, Ung Cezar, udsender d. 24.2. sin debut-EP "HustlerSoverAldrig". I den forbindelse er der lavet en miniportræt af ham, hvor han fortæller lidt om sig selv. Ung Cezar udsendte i slutningen af 2016 tracket "Midt Om Natten", der også blev gæstet af Jamaika og DC. Siden da har der været god buzz omkring Ung Cezar. Vi glæder os til at tjekke EP'en.

    Tjek det ud.


    Kategori: RFC Anbefaler
  • 08.02.2017 Ny video fra Nota Bene! Nota Bene udsendte for kort tid siden det fantastiske album "Dag For Dag". Nu har han og Davey netop smidt en ny video på Youtube - til tracket "Dag For Dag". Det er gode sager.

    Du kan stadig nå at købe dit vinyleksemplar her!


    Kategori: Artister vi elsker
  • 07.02.2017 Nyt album fra Antik! Så er der nyt fra produceren Antik. Det kommende producer-album, der har fået titlen "Doven Disko Vol. 2" har en række fine gæster; bl.a. Nota Bene, Loke Deph, Lars Virkli, Illusionisten, Jacob Valbjørn med flere. Albummet er at finde på Spotify fra næste uge.

    Enjoy!


    Kategori: RFC Anbefaler
  • 01.02.2017 Vil du med til gratis graffiti sketching workshop hos Run For Cover? Som noget helt nyt vil vi snart kunne komme til at tilbyde graffiti sketching/tegne kurser hos Run For Cover. I den forbindelse søger 6-10 unge mennesker i alderen 13-17 år. Sidder du derhjemme og skitser, kunne du godt tænke dig at blive bedre eller klogere på graffiti, så har du her en unik mulighed for at komme på vores graffitikursus.

    Lørdag d. 11.2. fra kl. 11.00-13.00 kommer graffitimaleren DUNE310 og underviser i sketching. Her vil du lære lidt om graffiti historie, 3D forståelse, bogstavsopbygning m.m. Kurset er gratis - men du skal være opmærksom på, at vi filmer dele af kurset da vi skal bruge optagelserne til en reklamefilm senere. Vi stiller materialer til rådighed og kvitterer med en gratis Run For Cover t-shirt.

    Har du lyst til at deltage så tilmeld dig workshoppen her.


    Kategori: Events
  • 01.02.2017 Kom til Wom Battles hos Run For Cover Ja, den er god nok. Fredag d. 17.2. afholder vi freestyle konkurrencen i vores butik på Hvidovrevej 80A, 2610 Rødovre. Her vil du kunne opleve dope freestyle rap fra en lang række rappere, billige øl og dope hiphop-musik. Vi slår dørerne op kl. 20.00 og entréen er kun 50,-

    Du kan læse mere om eventet her!
    Kategori: Events