Dansk Engelsk
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 >
  • 08.01.2018 Forudbestil nyt album fra Mund De Carlo D. 26 marts udgiver Struglaz Mund de Carlos tredje soloalbum, "Hovedet på blokken". Om udgivelsen siger han selv:

    "Jeg har altid været Nørrebroer. Jeg har forældre der har boet her som unge, og bedsteforældre der har arbejdet og levet her. Mentaliteten, mangfoldigheden og menneskemylderet har opdraget mig, formet mit sprog og præget min måde at tænke på. Med alt hvad der sker på blokken i denne tid, er det blevet et sted, som mange frygter. For mig og en af mine tætteste venner, Milad Genius, der har produceret pladen, er det her vi finder vores ro og inspiration".

    12 tracks, 500 eksemplarer. Inkl. downloadkoder. Forudbestil nu!


    Mund De Carlo - Hovedet på blokken, 2LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 02.01.2018 Forudbestil HansSOLO & Sincere - On The Wheel på vinyl For godt et år siden udkom den danske producer og Pro Era medlem HansSOLO og den amerikanske rapper Sincere - og til februar udkommer den endelig på vinyl i 200 eksemplarer gennem Run For Cover. Albummet Med gæstes af amerikanske Philo, Minna Forouzandeh samt Jonas Cook og Justo Gambula fra Athletic Progression. Husk også at høre vores interview med HansSOLO i Run For Cover Cast.


    Forudbestil nu lige her.


    HansSOLO & Sincere - On The Wheel, LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 01.01.2018 Pede B, Stik Op og Marcos Koldfront projekt udkommer endelig på vinyl! I januar 2012-2014 udgav trioen Koldfront, bestående af Pede B, Stik Op og Marco de tre "Fimbul" EP'er, der omhandler vinterdepression og er produceret af Es, LuxXx og Adam Sampler. Nu fire år efter den sidste EP udkommer hele trilogien endelig på vinyl d. 12. januar. Forudbestil her nu.


    Koldfront - Fimbultrilogien, 2LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 30.12.2017 Benals andet album udkommer endelig på vinyl! Benals andet album "Hvis Det Virkelig Er Vigtigt" udkommer efter noget ventetid endelig på vinyl d. 26. januar. Forudbestil nu på webshoppen.


    Benal hos Run For Cover
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 13.12.2017 NYHED: Molotow One 4 All Acrylic Twin markers! Som noget helt ny kan vi nu tilbyde hele skalaen af den fantastiske Acrylic Twin Tip tusch fra Molotow. Tussen er ligesom den klassiske One 4 All tusch, som du kender den, forskellen er blot at der i denne tusch både er en tynd og en tyk spids. Så det er to tuscher i én.

    Du finder Molotow Acrylic Twin tussen her!
    Kategori: Nye varer
  • 12.12.2017 NYHED: Nye kæmpe HELLO XXL stickers fra Montana!
    Nu giver Montana dig muligheden for virkelig at få dit navn op. I denne pakke får du hele 10 stk kæmpe HELLO stickers (5 røde og 5 blå) i størrelse A2 (59,4 x 42cm). Her er masser af plads til at skrive dit tag. Husk og at tjekke vores øvrige stickers online.

    Kategori: Nye varer
  • 30.11.2017 Intensiv MC udgiver tredje og sidste EP og varsler samtidig vinyl Intensiv MC har netop udgivet tredje del af hans Drama trilogi "Dramaet Længe Leve" og samtidig kan vi hos Run For Cover offentliggøre at vi udgiver alle tre EP'er på vinyl.



    Du kan allerede forudbestille den første "Et Længe Ventet Drama" EP på vinyl nu.


    Intensiv MC - Et Længe Ventet Drama, LP
    Intensiv MC - Et Længe Ventet Drama, LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 28.11.2017 Forudbestil Peders klassiske album "And He Just Pointed To The Sky..." på vinyl Peders første solo-album "And He Just Pointed To The Sky..." udkommer endelig på vinyl efter 10 år d. 4. december. Albummet udgives på en limiteret blå dobbelt-vinyl inkl. 4 bonusnumre.



    Albummet er bl.a. kendt for nummeret "White Lillies" med Ane Trolle og været featuret i Breaking Bad, Hotel Costes, Record Of The Month hos Radio Nova i Paris, vundet en steppeulv og været fejret af de danske medier.


    Peder - And He Just Pointed To The Sky..., 2LP [Limiteret Blå Vinyl]
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 24.11.2017 Swab & marki snøre ude med "Livets arabesk" I dag udkommer Swab & marki snøres længe ventede fællesudspil "Livets arabesk", der bl.a. af Portland beskrives som en af de bedste udgivelser der er udgivet hos Run For Cover.




    Du kan høre pladen på Soundcloud og vinylen er udgivet på hvid vinyl i 300 eksemplarer.


    Swab & marki snøre - Livets arabesk
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 23.11.2017 Bettinas Badekar ude på vinyl "Bettinas Badekar" er en hyldest til den klassiske børneplade "Bennys Badekar" med bl.a. Raske Penge, Khal Allan og 2000F.



    Du kan opleve Flemming Quist Møllers sprøde stemme i et magisk lydunivers, når legenden oplæser ?Bettinas Badekar" ? en moderne hyldest til hans mesterværk ?Bennys Badekar". Det er historien om 8-årige Bettina, der finder et gammelt badekar på genbrugspladsen, bygger en raket og flyver på eventyr i verdensrummet, hvor hun både møder farlige monstre og finder nye venner. ?Bettinas Badekar" er meget mere end en lydbog ? det er et lydunivers med historiefortælling og nyskrevet, dansk musik af bl.a. Raske Penge, Khal Allan, Poul Nesgaard og Bisse.


    Diverse - Bettinas Badekar, LP
    Kategori: RFC Anbefaler, nye varer
  • 03.11.2017 NYHED: Chameleon Color Tops Chameleon har netop lanceret endnu et fantastisk nyt produkt. De revolutionerede branchen med deres Chameleon Pens der kunne fade fra lys til mørk i samme tusch. Nu har de udviklet et nyt produkt, Chameleon Color Tops, der gør det muligt at blende på tværs af farver. Så nu er du altså ikke længere "begrænset" af at skulle fade fra fx. lysegrøn til mørkegrøn - nu kan du fade på tværs af farver.

    Du finder vores Chameleon udvalg her!


    Kategori: Nye varer
  • 31.10.2017 Første vinyludgivelse fra Uncensored Records D. 13 november udgiver Uncensored Records deres første vinyludgivelse, nemlig albummet "Undergrunds Arbejde" med Boogie Pukki og Migidi Mansa i kun 50 eksemplarer.

    Herover kan du se musikvideoen til et af numrene - forudbestil vinylen nu her!
    Kategori: RFC anbefaler, nye varer
  • 20.10.2017 Kanyle Massakren nu endelig på lager på vinyl! Vi har fået fingrene i denne sjældne vinyl fra horrorcore-gruppen Kanyle Massakren. Vinylen havde release i 2013 men udkom aldrig officielt. Vi har fået fat i et lille parti, så hvis du er til aggressiv rap, så bør du absolut tjekke denne sag ud. Trykt i 200 eksemplarer.


    Kanyle Massakren - Over Stregen, LP
    Kanyle Masskren - Over Stregen, LP
    Kategori: Nye varer
  • 19.10.2017 Ny kassettebånd fra Produktionen! Vi har netop fået dette nye superlimiterede håndlavede ganjagrønne kassettebånd fra Produktionen på lager. Femten fede sange fra 2014 til 2017 kogt sammen i en kæmpe gryde over et glødende bål til et kryptisk, omkvædsløst mixtape, der tvinger lytteren til at følge med. Ingen bullshit, bare bars og beats.

    Båndet er kun trykt i 50 ex.


    Produktionen - Mixtape, Bånd
    Produktionen - Mixtape, Bånd
    Kategori: Nye varer
  • 16.10.2017 Marvelous Mosell udgiver album på dobbelt-vinyl d. 6. november Marvelous Mosell udgiver sit første officielle album "Magisk Mytisk Mageløs" på gatefold dobbeltvinyl i fire forskellige farver d. 6. november og du kan allerede forudbestille vinylen nu! De fire farver er blå, lille, neo-gul og sort - hvoraf den sorte vinyl er 180 gram. Du kan allerede forudbestille albummet nu!



    Derudover kan du eksklusivt hos Run For Cover få en limiteret Marvelous Mosell guldkæde og T-shirt.


    Marvelous Mosell - Magisk Mytisk Mageløs, 2LP
    Marvelous Mosell - Magisk Mytisk Mageløs, 2LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 11.10.2017 Henrik Hass udsender nyt album d. 17. november Så er der endelig nyt fra vores homie Henrik Hass. D. 17. november udkommer Henrik Hass med sit tredje album "Ingen er perfækt" på 180 grams vinyl i kun 100 håndnummerede eksemplarer.

    Albummet er produceret af Hassråtten på MPC, indspillet på spolebånd, der derefter er sendt til England for at blive skåret direkte ned på en vinylmaster og derefter trykt på vinyl i Tyskland for nu at lande i butikken.

    Forudbestil nu!



    Henrik Hass - Ingen er perfækt, LP
    Kategori: Artister vi elsker, Nye varer
  • 10.10.2017 Run For Cover udgiver vinylalbum med Grandmaster Dee Pee & Soul Investors D. 18. november fejrer den tidligere Rockers By Choice rapper Dee Pee 35 år med hiphop og i den anledning udgiver vi albummet "Soul Investor" med Grandmaster Dee Pee & Soul Investors på limiteret orange vinyl i 200 eksemplarer. Du kan se første musikvideo fra albummet herunder:


    Forudbestil vinylen allerede nu!


    Grandmaster Dee Pee & Soul Investors - Soul Investor, LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 06.10.2017 Swab & marki snøre - livets arabesk kommer på vinyl til november gennem Run For Cover "livets arabesk" er fællesprojektet med produceren Swab - kendt fra Bumsestilen og Manus Nigra - og rapperen marki snøre - kendt fra Bogfinkevej og contra auguste. En otte numre lang sag, der kombinerer støvede og stemningsfulde produktioner med dybe, eftertænksom tekster og til tider battlerap.

    En sprogligt slyngende rejse. Trykt i 300 eksemplarer på hvid vinyl.


    Swab & marki snøre - Livets arabesk, LP [Limiteret Hvid Vinyl]
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 04.10.2017 Niarn's "Årgang 79" udkommer på vinyl! Ja, den er god nok. Niarn's album "Årgang 79", der oprindeligt udkom tilbage i 2004 bliver nu udsendt på limiteret dobbelt-vinyl. Albummet, der kun bliver trykt i 500 ex, udkommer på Black Friday - d. 27.11.



    Som en ekstra bonus vil alle, der forudbestiller albummet hos Run For Cover få deres album signeret af Niarn himself.


    Niarn - Årgang 79, 2LP
    Kategori: Nye varer, artister vi elsker
  • 20.09.2017 Stilen R Profilens første album udkommer ENDELIG på vinyl! Så sker det langt om længe! Stilen R Profilens legendariske debutalbum "Kommer Når Vi Kommer", der oprindeligt kun udkom på CD i 1996 ser endelig dagens lys på vinyl.

    Stilen R Profilen bestod på daværende tidspunkt af rapperne Pel og Dissy Nis samt producer/DJ Steph og DJ Slagter (senere Scratchmagic). "Kommer Når Vi Kommer" kom lige i hælene på succesen fra Hvid Sjokolade og de fik et mindre hit med nummeret "Fupfisse". Albummet var som med de fleste af de tidlige danske rap-udgivelser fra den tid en opfølger til et par hypede demo-bånd fra 1993 og 1994, hvor numre som " Første Klasses Bandit", "Stilen R Profilen" og "Gå For Hvad Du Ved". For kenderne skiller albummet sig dog især ud med nummeret "Kryber Og Kravler" om at male graffiti!

    Senere har de udgivet albummet "Stilenrenplan" i 2000 og EP'en "Metroprofitropolis" i 2007 i varierende opstillinger med bl.a. Dane D og DJ Cars10, der senere blev en del af gruppen. Stilen R Profilen er nu opløst.

    "Kommer Når Vi Kommer" blev udgivet i 1996 på det mindre selskab Hiroshima Records og udkom kun på CD. Nu 21 år senere kommer vinylversionen endelig gennem Run For Cover.

    "Hvad kan jeg sige? De to drenge laver jo et fantastisk malende (meget apropo) billede af skrivernes verden og færden. Der er ingen slendrian over det her, og man begynder at se, at den eneste grund til der ikke kom mere lyd omkring Stilen R Profilen, var simpelthen, at folk blev bange for ægtheden, og skyndte sig væk". - PTA ( Rapspot)

    Albummet er trykt i 400 eksemplarer og kan forudbestilles allerede nu. Udkommer til november!


    Stilen R Profilen - Kommer Når Vi Kommer
    Stilen R Profilen - Kommer Når Vi Kommer..., LP
    Kategori: Artister vi elsker, graffiti, nye varer