Dansk Engelsk
05.09.2017

Forudbestil album fra Centeret rapperen Johnny Books på vinyl og kassettebånd

En eftermiddag i 2015 er produceren Fede Poul på vej igennem Nørrebroparken, da han hører rap fra rundt om hjørnet. De hårdt skårne punchlines drager ham nærmere, og senere den aften indspiller han og Johnny Books deres første nummer sammen i Centeret. Nu, to år og 20-30 demoer senere, er Books' debutalbum "Skjulte Budskaber" klar, udgivet gennem nystartede Dr. Album.

"Skjulte Budskaber" indeholder 13 numre, produceret af Fede Poul, Boone og Books, med gæstevers fra Sean Lightfoot, PAL og Fede Pouls fætter, den enigmatiske Khal Allan. Pladen er masteret af Hari (HVAD) i kommunen, og er det første livstegn fra Centeret siden crewet udgav tre plader på én dag til Record Store Day tidligere på året.

Johnny Books er en working man's rapper af den klassiske skole: 15 år med ni til fem om dagen, og dedikeret rapper/producer om natten. Arbejdet har betalt sig; Books har brugt mere end 10 år på at perfektionere sit håndværk, og er klar til at melde sig på banen som én af de stærkeste rappere i gamet. Fede Poul er enig - "Skjulte Budskaber" er resultatet.

Albummet er ude på 2LP og kassettebånd fredag d. 22. september og der er releasekoncert på Stengade samme aften!


Johnny Books - Skjulte Budskaber, 2LP