Dansk Engelsk
21.11.2014

Flashback Friday: Homeboy Sandman

Det virker passende at finde dette interview frem fra gemmerne, som vi lavede med Homeboy Sandman da han debuterede på Stones Throw. Netop nu hvor opfølgeren er landet...

"I bund og grund er det et ønske om at bruge det talent som gud har givet mig og om at formidle styrken der ligger i sandhed og kærlighed"  ja, det kunne både være en præst og en argentinsk fodboldspiller vi taler med, men det er ingen af delene. Ordene kommer fra den 32 årige New Yorker Homeboy Sandman. En af de seneste års mest hyldede undergrundsrappere som netop har taget et stort skridt i den rigtige retning - han har nemlig signet med det legendariske label Stones Throw og udgivet pladen "First of a Living Breed".
"Det var en drøm, der gik i opfyldelse" fortæller han om signingen. Stones Throw er det førende indie-label på planeten og den mest magtfulde allierede jeg kunne ønske mig på min mission". Men hvordan bliver man opdaget af Peanut Butter Wolf, manden der styrer dette magtfulde label. "Det var faktisk min mand Jonwayne der etablerede kontakten, og for det er jeg evig taknemmelig ? han sørgede for at PBW hørte mine ting og så gik det bare derfra".

"Budskabet et det vigtigste" skynder Sandman at understrege da vi spørger ind til hans ellers så kreative og varierede levering på mikrofonen. "Jeg lader musikken og de ting der foregår når jeg skriver påvirke min levering - men det er altid budskabet der kommer først". Det er da også netop budskabet der skiller Homeboy ud fra mængden, eller måske rettere det at der er et budskab i rap lavet i 2012. Det kommer fra alt hvad jeg ser, hører, rører, smager, oplever og føler - kombineret med en trang til at fortælle sandheden som jeg ser den siger han om de mange budskaber han berører på pladen.

Det er dog kombinationen af både budskab og levering der har gjort at bl.a. The Source, Rolling Stones og XXL har hyldet ham som en af de mest interessant up-commers.
Men kan det ikke være op ad bakke at lave intelligent musik i en tid hvor så meget af hvad der ellers udkommer er så komplet idiotisk?!  "På sin vis jo, men de svære kampe er de eneste der virkelig er værd og kæmpe, om som Q-Tip så præcist sagde det >> I don't really mind if it's over your head 'cause the job of resurrectors is to wake up the dead<< jeg er her for at knokle!?
"Jeg har det fantastisk med at være en rollemodel for de unge. Vi er alle rollemodeller, kunstnere eller ej fortæller Sandman om hans positive budskaber "Vi har alle sammen nogen der ser op til os og det er et ansvar jeg påtager mig 100% - jeg går ind for at tage fuldt ansvar for alt hvad der foregår i mit liv".

-Og med de positive ord lader vi den travle rapper komme tilbage til arbejdet.

Du kan købe det nye Homeboy Sandman album Hallways, lige her!

Kategori: Flashback Friday