1-2 dages levering    Billig fragt    EAN betaling

Pede B & DJ Noize tager på efterårstur - 1MC1DJ

Kundeservice | Run For Cover 30. Jun 2016
Efter at have turneret landet tyndt med sit band gennem de sidste par år barberer de til efteråret deres show ind til kernen af hiphop - 1MC1DJ. På scenen vil der blot være Pede B og DJ Noize - ingen backup rapper, sangerinde eller andet - blot de to i en klassisk hiphopopstilling. Ligeledes vil spillestederne være mere intime end man er vant til med en max kapacitet på 300.

"Vi har forsøgt at finde de mest intime steder i Danmark. De dér steder, hvor publikum står helt oppe i ansigtet på dig, og du kan mærke energien helt nede fra bagerste række. Noize er som bekendt tidligere verdensmester i mix, så det er hans rutinerede kræfter, der kommer helt frem i lyset, når vi angriber scenen på den her måde" - Pede B

Setlisten vil ligeledes være anderledes end vanligt med mere freestyle, remixversioner af kendte numre og en i det hele taget anderledes tilgang til musikken.

Listen over spillesteder og datoer er som følger:
15/9 - Ungehuset, Varde
16/9 - Hagges, Tønder
17/9 - Riamuf, Ribe
7/10 - Pitstop, Kolding
8/10 - Templet, Lyngby
13/10 - Ungdommens Hus, Fredericia
14/10 - Værket Ungehuset, Vejle
15/10 - Von Hatten, Randers
19/10 - HeadQuarters, Aarhus
20/10 - Huset, Aalborg
21/10 - Kulisselageret, Horsens
22/10 - Kulturmaskinen, Odense
27/10 - Ideal Bar, København
28/10 - Ideal Bar, København
29/10 - Ideal Bar, København