Dansk Engelsk
14.11.2014

Flashback Friday: Marwan - The Lost Files

MARWAN - med hjertet først.
I midten af det hele sidder han og skriver sine digte.

Vi skriver 2003, og nogle gutter fra Gjellerup Parken render rundt med en taske og en drøm. Der er hjemmelavede CDer i tasken, og der er intet pladeselskab, der smider musikken i hovedet på danskerne. Ingen radio der kører deres musik i den højeste rotation. Der er bare nogle gutter, der har noget at fortælle. Noget som de fleste danskere ikke har hørt før på dén måde. De skriver og rapper om livet i Århus V, som de ser det, uden at undskylde for noget eller til nogen. Én af rapperne, i det store crew Pimp-a-lot, hedder Marwan. 

Første gang jeg hørte om Pimp-a-lot var selvfølgelig til den hedengangne hip-hop festival Århus Took it. Det var vredt, spændstigt, og med dén uigenkaldelige energi der præger musikken, når der er en ny stil der bare vil frem, en stemme der bare vil høres. Ikke så meget pis. Og når der ikke står pladeselskaber på nakken af hinanden for at fortælle Hr og Fru Danmark, at der er kommet en ny lyd og nye stemmer til byen, så må de selv gøre det. Uden om systemet.

I 2003 kaldte folk stadig internettet for noget med motorvej. Myspace var en ny ting, ikke en død ting. Og når man gik uden om det sædvanlige pladebranche system, så var der ikke så mange andre muligheder end at lave cd'en selv. Hjemmelavet med hjerte og sjæl, så man ikke kunne andet end at spidse ørene. Hvis man hørte det. 
Og man hørte det, hvis den tilfældigvis kørte på anlægget i den lokale pladebiks, tøjforretning eller rygerklub, hvor Marwan (eller nogle af de andre i Pimp-a-lot) havde lagt vejen forbi med tasken fyldt af cd'er. Det var sådan pladen kom rundt i Danmark. Ved håndkraft og personlig betjening. 

I starten var det en selvfølge, at man gik ud med plader, solgte t-shirts og gik rundt og reklamerede for sig selv. Det er som om, det er blevet unormalt at gøre det i dag, men det er stadig vigtigt at gøre det fysisk. Det tror jeg stadig kan betale sig. Dengang gjorde vi det bare. Det er sådan jeg vil blive ved med at holde det, uden at tænke to gange. - Marwan.
På coveret var der kun én person. Pimp-a-lot bestod af ca. 10 rappere, men MARWAN skilte sig ud fra starten. Der var en hidtil uhørt intensitet i hans stemme, samtidig med han poetisk søgte efter det rigtige udtryk midt i al vreden og "Fuck Jer" attituden. Én af de rappere du aldrig finder på hylden med flødekagerne. Chuck D fra Public Enemy har engang sagt, at "hip-hop er de sortes CNN". Det er han blevet citeret for, så mange gange at det nærmest er blevet en kliché. Men vejen hen til klichéen er belagt med sandhed. 
"Uddannelsen har vi fået fra gaden/ bestod prøven med den første plade" -MARWAN på et af numrene fra den kommende plade. 

På "I R Selv Uden Om Det" (2003) fik man en fornemmelse af, at CNN rapporterede direkte fra Gjellerup Parken. Lang tid før TABU udgav P.E.R.K.E.R (2007) og Mennesker (2011). 
MARWAN stod på kanten af Danmark, med mikrofonen i hånden. Velkommen til fuckin' nyhederne. 

Alt det der foregår på gaden her i Danmark, de strømninger der er i samfundet, har jeg nævnt, før det fucking startede, det gjorde jeg allerede på P.E.R.K.E.R. pladen - Marwan
Den nye plade skal ramme med et brag. 
"Hvis du lægger mærke til det, så har du ikke hørt noget fra mig. Ikke noget mixtape, ikke nogen singler eller noget. Jeg vil bare holde det hele tilbage, og så komme ud med et brag" - Marwan
Den nye plade, der kommer i januar, er et brag. Titlen er simpel og kompleks på samme tid. Titlen er splintret og helstøbt på samme tid. Titlen peger på de personlige modsætninger. Den nye plade hedder Marwan. 
Der er noget fedt over, at en kunstner opkalder sin tredje officielle udgivelse efter sig selv. Så er det ikke et tilfældigt egotrip, eller fordi han lige stod og manglede et navn til pladen. Så er det fordi Marwan hviler i sig selv som kunstner, rapper, eller hvad du vil kalde det. Og han ved, han sidder med et svendestykke af en plade, der bare mangler de sidste detaljer, før den er klar. Med over 10 år i det danske rap-game, så får pladen den titel, fordi Marwan er ankommet. 
"Jeg tager det her seriøst. Jeg vil gerne gøre det ordentlig, du ved. Jeg prøver ikke at spilde min eller andres tid med at lave musik. Jeg vil gerne gøre et godt stykke arbejde med den her plade." - Marwan 
Det handler om at lave musik, der bliver hængende flere år efter det er udgivet. Hvem kan huske det 5. største sommerhit fra sidste år? Ingen. Men en god plade bliver ved med at være god, den bliver ved med at udfordre sin lytter, fordi den ikke tager hensyn til, hvad der er "oppe i tiden" musikalsk. Det er det Marwan tror på, og seriøst arbejder for på den nye plade. 
Det er numre, hvor det er et stykke musik, mere end det bare er et beat, jeg rapper over. Det er det, jeg er glad for ved den her plade, du kan bare sidde og chill til det, drik til det, lytte til det, nyde musikken. Det er ikke bare rap-rap-rap hele tiden på et simpelt beat. Jeg har nok bare savnet det musikalske. -Marwan 
Det musikalske står producerne Troo.L.S. og Jonathan Elkær for. Troo.L.S. bor til dagligt i Los Angeles, og Jonathan Elkær var producer på Orgi-Es Klamfyr plade fra sidste år. De giver den nye plade en rød tråd, der driver af de der beats, man brækker nakken til, udover det musikalske overskud. Jeg snakkede med Jonathan om arbejdet med pladen. 
Vi har brugt ret lang tid på det. Vi begyndte i 2011, så næsten lige da Mennesker kom ud. Vi har brugt 2,5 år på den. Og vi synes stadig de første numre vi lavede i starten er mega fede. Fra producer siden har vi lavet det musik, vi kunne lide. Vi har ikke ladet os præge af den tidsånd, der ligesom har været. Jeg tror det har været med til at gøre albummet mere tidløst. - Jonathan Elkær
Denne her plade er bare en musikalsk rejse, det er kunst, forstår du hvad jeg mener? Det er først dét, så kan alt andet komme bagefter. Det er det jeg holder mig til. Det eneste jeg kan sige er, at det er kunst.- Marwan
Hvor kommer inspirationen fra? 
Marwan bruger alt hvad han har, indtil pladen er færdig. Skriver alt ned. Skriver nye sange indtil deadlinen kommer. Han dokumenterer de ting, han har været igennem, de ting han har oplevet, siden den sidste plade kom. Derfor er hver plade et personligt udtryk, og producerne er med til at skabe den røde tråd. Marwan begynder at skrive, når han bliver suget ind i musikken. 
Gør jeg det, så går jeg løs på beatet. Og så er det ligemeget, hvad det kommer til at handle om. Jeg ved bare, den der verden er der, dét univers er der, og det er dét vi laver musik for. -Marwan

Pladen er indspillet med Jonathan Elkær i København, der også mærkede, hvordan Marwan overlod meget ansvar til ham som producer
Han er meget upåvirket af sine omgivelser. Det er noget af det, der gør ham rigtig original som artist. Han har så meget sin egen tilgang til det at skrive og udtrykke sig, fordi han netop ikke følger med i tingene på samme måde som alle andre gør. -Jonathan Elkær 
Det er én af grundene til Marwan er en af de mest originale rappere i Danmark. Jeg prøvede at spørge, hvem han var inspireret af, og det er det forkerte spørgsmål, så han siger
Inspirationen kommer af, at jeg IKKE lytter til særlig meget musik. Det er noget, jeg synes adskiller mig fra andre rappere og musikere. Jeg tror rigtig mange lytter til meget musik, og derfra laver deres musik. Jeg lytter ikke så meget til musik, men mere hvad folk snakker om, og hvad folk føler, hvordan jeg har det, hvad jeg føler, hvordan jeg ser på tingene. Og skriver om det. Så bliver det ikke en efterligning af nogle andre. Hvis man hører rigtig meget musik, kan du ikke lade være med at tage det ind. Fra den side så er jeg helt tom, så hvis jeg skal skrive noget, eller gøre noget, så kan det KUN komme fra mig; fra hvad jeg ser og hvad jeg hører, men ikke fra andres musik. -Marwan
Du skylder i dag, ikk' i morgen
For at komme tættere på Marwan som rapper, handler det ikke om hvem, men nærmere hvad han lader sig inspirere af. 
Jeg bliver altid spurgt om min musik. Jeg bliver spurgt så meget om min musik, at jeg ikke kan stoppe med at lave musik. Jeg har det som om, at jeg skylder folket musik. Når jeg går på gaden, så er det ikke penge jeg skylder, det er musik. Når jeg føler den opmærksomhed ude på gaden, kan jeg ikke lade være med at lave det, jeg laver. Jeg startede i 2001 og er blevet ved indtil nu. 
Én ting er du kan lide at lave musik, at du elsker det du laver, men der er også andre der elsker det. Det giver mening, når der er nogle andre der lytter til det.
Det er måske en lidt anderledes tilgang, end mange andre musikere, at du skylder folk at lave en god plade? 
Det gør du, når du kigger dem i øjnene og de er nede med dit shit. Så tænker jeg bare, okay jeg kommer med en plade til Jer snart. 
Mener du musik til folket? 
Musikken er til folket. Det er det, det handler om. At lave en plade handler om musik. Det kommer hurtigt til at handle om alt muligt andet fuckin bullshit. Men det handler om at skrive digte, og gå ind og bræk det ned over noget fedt musik. Og folk skal høre det, så de også kan nyde det. Færdig! Ikke andet!
Men er folket klar?
Ha ha. Tjaa. Jeg synes, vi har ramt det rigtige udtryk med den her plade, jeg tror folk er klar til det. Men i 2007 var folk ikke klar til P.E.R.K.E.R pladen. Det er stadig en pissefed plade. For eksempel; hvis der en 18-årig dude lige nu, der hedder Rasmus, som aldrig har hørt P.E.R.K.E.R pladen. Lad os sige han hører den plade lige nu, og bliver forelsket i den; han gir en fuck for, hvornår den er udgivet, bare musikken er god. Dengang den kom ud i 2007 var folk ikke klar. Det var først i 2008, 2009, da de der drive by's begyndte i København, og Nørrebro bande-krig og alt det der shit. Nu kan folk godt fuck med realiteterne, jeg snakkede om dengang. 
Der er et mere positivt outlook på den her plade f.eks. med linjen "Sidste år var noget møj og nedtrykte tider/ så vi bladrer til de nye sider/ livet går videre"
Hver plade har sin egen verden. Hvis jeg sku lave endnu en P.E.R.K.E.R plade, med noget gangsta shit, ku jeg sagtens gøre det, men ikke lige nu. Det er ikke der, jeg er.

Synes du selv denne her plade er bredere end de andre? 
Jeg ved ikke om min plade bliver spillet i radioen, og det er ikke fordi min musik ikke er god nok. Det er bare radiostationer, der måske ikke spiller så meget af den slags musik, jeg laver. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Hvis jeg bliver spillet i radioen, så er det god stil. Jeg glæder mig bare til folk anderkender den lyd, jeg har på pladen. At det er gennemarbejdet. Jeg glæder mig til at høre, hvad folk siger til det. Jeg er bare taknemmelig for at blive hørt, det er det vigtigste.

Selvom dine tekster kan være politiske, så er der altid hjerte i det. Du prædiker aldrig.
Hvis jeg skulle prædike så kommer jeg til at gentage mig. Hvis der er noget jeg vil sige, så skal jeg nok sige det. Hvis der er sket noget nyt så skal jeg nok nævne det. Men jeg har aldrig haft et budskab som sådan. Det kommer der ikke god musik ud af. 

Bliver du nervøs op til, at en ny plade skal udkomme?
Der er mange, der laver plader, og så bliver de usikre, eller på hvad de vil gøre med den. Jeg har slet ikke det der, jeg er ikke i nærheden af at være nervøs over pladen. Jeg skal bare have pladen ud, du ved, jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er slet ikke bange for hvilken omtale den kommer til at få og sådan noget. Jeg tænker slet ikke i de baner der, overhovedet.
Det kan også høres på pladen. Der er overskud både i teksterne og musikalsk. Selvom Marwan som kunstner ikke benægter de dystre sider i sig selv, så er de mere nedtonet på den her plade. Nogle gange skal man jo også bare have optur på over mors hjemmelavede øko- mad. Jeg lader ham få det sidste ord. 
Det er ligesom om man kan høre sine fans hviske i baggrunden.. og jeg vil bare ha' den der snak i krogene væk. Den forsvinder først når pladen er ude.