Dansk Engelsk
< 1 >
  • 30.05.2017 Nye varer fra On The Run! Så kan vi endelig tilbyde en række nye varer fra On The Run. Tyske On The Run har netop lanceret en række nye squeezers (både fyldte og tomme). Du finder vores udvalg her! Kategori: Nye varer
  • 29.05.2017 L.O.C. - Dominologi XV Veteran udkommer på vinyl eksklusivt hos Run For Cover L.O.C. smed for nyligt albummet "Dominologi XV Veteran" op på Soundcloud. Den 15. Juni kommer det på vinyl i kun 500 eksemplarer!

    Liam uddyber: "Der var noget amputeret over kun at skulle lave tre nye tracks til "Anno XV"-albummet. Man ved som regel først hvad der "gør" en plade, når man er ved at lave femtende og sidste track. Det er sikkert noget andet for dem der udelukkende har fokus på at lave singler. Men jeg holder nu engang mest af at lave albums... Da jeg var i gang med de tre nye tracks til "Anno XV", og da det sidste år var præcis 15 år siden "Dominologi" udkom, endte jeg i processen med at lave et helt album under arbejdstitlen "Dominologi XV Veteran".

    Vinylen kan erhverves eksklusivt via Run For Cover! De første der bestiller får albummet signeret!

    L.O.C. - Dominologi XV Veteran, LP
    Kategori: Artister vi elsker, nye varer
  • 24.05.2017 Sund Fornuft genudgiver klassisk debut 20 år senere I 1997 udgav gruppen Sund Fornuft, bestående af Per Vers, Langemand og Stormester Møller, deres længe ventede debutalbum "Så Sundt Som Det Er Sagt". Albummet genudgives nu 20 år senere på limiteret rød vinyl i 250 eksemplarer, som kan købes eksklusivt hos Run For Cover.

    " Så Sundt Som Det Er Sagt" fulgte op på deres medvirken på kompilations som "Consent To Savage" og "Drop Dead: Hip Hop Til Folket" og cementerede de tre medlemmer - i særdeleshed Per Vers.

    Albummet fik i sin tid positive anmeldelser i både GAFFA af MC's Fight Nights grand old man Michael C.U.P. og på Rapspot af selveste PTA med ord som:
    " Hvad skal jeg sige... pladen lever fuldt op til mine forventninger (...) Per Vers er yderst original med sin stil, og det samme må siges om resten af gruppen. Dog er den noget mere inkognito end man vil opleve live, når Langemand og Møller blæser op for de helt store seancer. Jeg vil ikke give nogen egentlig karakter, men blot citere Lords of the Underground "On a scale from 1 to 10 it's a nine...million"".


    Andre medier var også positive og skrev bl.a.:

    "Noget af det mest sympatiske og personlige, dansk hip hop har præsteret" - Politiken

    "En kulmination på udviklingen indenfor dansk rap de sidste par år" - Marcaroni

    "En overfed plade. Der bliver sagt mange kloge ting på mange fede måder - dansk rap på en hidtil uset måde og et rigtigt højt niveau" - JAM magazine

    "Denne plade introducerer den danske musikscene for et gigantisk talent i form af den enestående poet Per Vers" - Information

    "En ny definition af dansk soul - det er Sund Fornuft!" - Nat & Dag

    Numre som " Men Måske I Morgen", "YEAH" og det Tue Track producerede "Vi Ved I Har Soul" satte stilen mens især "Farveblind" løb med meget af opmærksomheden som en af de eneste danske rappere med en anti-racistisk sang. Det var også dette nummer der som det eneste blev lavet musikvideo til.



    Efter at have været udgået siden halvfemserne er den nu endelig tilgængelig og denne gang på flot rød vinyl eksklusivt hos Run For Cover.

    Du kan også læse Per Vers' fortælling om albummet på per.tv/sundfornuft20.

    Sund Fornuft - Så Sundt Som Det Er Sagt, LP
    Kategori: Artister Vi Elsker, Nye varer
  • 24.05.2017 Gråzone ude med ny musikvideo med feature fra marki snøre Den aarhusianske rapper Gråzone, der i efteråret udgav albummet "Arbejdshænder" er nu ude med den fjerde musikvideo fra albummet til nummeret "Taberne Vinder / E45" feat. marki snøre (contra auguste og Bogfinkevej) og Christopher McLaughlin (Bli' Glad). Der er alt fra flotte drone billeder over Aarhus til vold mod en baguette til en stiv medpassager på motorvejen. Numrene er produceret af den amerikanske producer Daniel Dixon og Swab.



    Som man kan se er Run For Cover Clothing også godt repræsenteret i videoen. Albummet kan findes i webshoppen eller i vinylafdelingen i butikken.


    Gråzone - Arbejdshænder, LP
    Kategori: RFC anbefaler
  • 22.05.2017 Nyt afsnit på SupTube: MC Meller! Så er der et helt nyt afsnit af SuparDejens "SupTube". I denne uge har han været forbi ingen ringere end MC Meller fra gruppen Mad Comix. Du kan tjekke episoderne her.


    Kategori: RFC Anbefaler
  • 21.05.2017 Ny single fra Kasper Spez Kasper Spez er efter lang ventetid endelig tilbage med en ny single - "Septemberhveps". Nummeret er produceret af Es og Kasper Spez selv og videoen er optaget High Wycombe, London og skabt af Squid Flick. Vi håber på endnu en vinyludgivelse fra Spez!

    Kategori: Artister vi elsker
  • 19.05.2017 Ice Cube erstatter A Tribe Called Quest på Roskilde Festival Ja, den er god nok. Den annoncerede A Tribe Called Quest koncert på dette års Roskilde Festival bliver desværre ikke til noget, da rapper Q-Tip har fået en skulderskade og skal opereres. Til gengæld har de fået et fint nyt navn, nemlig N.W.A. rapperen Ice Cube! Kategori: Events
  • 17.05.2017 Køb original graffitikunst - ZORO! Vi er stolte over at kunne tilbyde to store originale værker fra den danske graffitimaler Zoro! Zoro har arbejdet med akryl og spray på disse to værker og er kendt for sin ekstremt farverige stil samt brug af characters.

    Du finder dem her!
    Kategori: Nye varer
  • 17.05.2017 Ny episode på SupTube! Som vi tidligere har omtalt på bloggen, har SuparDejen for en måneds tid siden lanceret sin egen Youtube-kanal, SupTube, hvor han ugentlig bringer nye interviews med artister og pladeselskabsfolk. I denne uge er turen kommet til legenden Q fra hedengangne Flopstarz. Du kan tjekke de forskellige afsnit her!


    Kategori: RFC Anbefaler
  • 17.05.2017 Nye strømper fra Stance! Vi har netop fået en ny vild sending strømper fra amerikanske Stance! Den nye kollektion indeholder bl.a. Fresh Prince, Will Smith, Public Enemy og Notorious B.I.G. Du finder alle herligehederne her! Kategori: Nye varer
  • 16.05.2017 Forudbestil det kommende album fra Sweatshop Neo-soul/funk gruppen Sweatshop, der består af sangeren Jonas Rendbo, rapperen Kuku Agami og produceren Daniel Fridell, er ude med albummet "When You Hear The Sound" d. 14. juni og du kan allerede forudbestille albummet på vinyl nu!

    Hør førstesinglen "New Religion" herunder.


    Du kan også finde de to første vinyler fra Sweatshop i vores vinylafdeling.

    Sweatshop - When You Hear The Sound, LPSweatshop

    Kategori: RFC anbefaler, Nye varer
  • 15.05.2017 Run For Cover Cast #68: Lars Virkli I denne måneds podcast har vi haft besøg fra Lars Virkli, der fortæller om hele historien fra Klaes til sit nye album "Gennemrejse" - inkl. en gennemgang af alle numrene på pladen.

    Der er også nye numre fra Sweatshop og Osten Af samt et helt eksklusivt nummer fra den kommende Moriarty vinyl! Og selvfølgelig det seneste fra streeten med Nyboe og Portney Luv.



    - Reloop #MixtapeMonday
    - The Godfather t-shirts
    - Banksy T-shirts
    - Nyt Urban Classics
    - ZUSA bog
    - SABE bog
    - Break The Limits
    - Steel Stories
    - Gratis bog med ved bestilling
    - Graffiti Workshop
    - For Evigt Hip Hop
    - Pede B feat. Artige Ardit
    - Musikafdelingen
    Kategori: Run For Cover Podcast
  • 15.05.2017 NYE KURSER: Graffiti Sketching Workshop Så har vi netop smidt nogle nye datoer op til dig, der gerne vil prøve kræfter med at tegne og sketche graffiti. Tradtionen tro er det Dune310 der forestår undervisningen og opstart er d. 3.6. Der findes to forskellige kurser:

    Engangskursus á 2 timer
    4 x 2 timers kursus for 4 lørdage.

    Du kan bestille kurset her. Billetten bliver mailet direkte til dig.



    Kategori: Graffiti
  • 15.05.2017 NYHED: Banksy merchandise! Vi er utrolig stolte over at kunne tilbyde officielt BANKSY merchandise i webshoppen. BANKSY har de sidste mange år opnået en enorm hype via sin provokerende og tankevækkende streetart - og nu kan vi altså tilbyde merchandise med nogle af hans mest populære designs.

    Du finder både tøj og bøger her!
    Kategori: Nye varer
  • 15.05.2017 Ny bog fra Sabe! D. 10. juni udsender Spraydaily og den danske graffitilegende Sabe et monster af en bog. Bogen, der har fået titlen "Still Around", er et sandt overflødighedshorn af vild graff. Hele 260 sider og over 500 billeder er det blevet til. Du kan allerede nu forudbestille bogen her!


    Kategori: Nye varer
  • 11.05.2017 Ny video fra Pede B! Pede B udsender til efteråret albummet "Sparring". 1. singlen fra det album er nu klar - og gæstes af rapperen Artigeardit!

    Tjek den her!


    Kategori: Artister vi elsker
  • 10.05.2017 Forudbestil ny bog om ZUSA ZUSA har de sidste mange år givet os street art i øjenhøjde - også selv om han lider af sclerose. Selvom han er bundet til sin kørestol, kæmper han videre for at sætte nye standarder i det københavnske gadebillede.

    Fotobogen om ZUSA er en samling af de absolut bedste værker fotograferet af Tao Nørager gennem de sidste 5 år. Bogen viser kunstnerens udvikling og giver samtidig et billede af det københavn som hastigt forandres i disse tider.

    Spine-Studio har lavet grafik og bogen er udgivet af Jens-Peter Brask. Bogen udkommer d. 19. maj.


    ZUSA, bog
    Kategori: RFC anbefaler, Nye varer
  • 09.05.2017 Osten Af med vildt posecut featuring Masta Ace, BAM, Prop Dylan og Kashal Tee Den svenske rapper Osten Af har for nyligt udgivet en vild 12", der gæstes af Masta Ace, BAM (tidligere Afrika Baby Bam), Prop Dylan og Kashal Tee og vi har netop fået den i butikken. Lyt til nummeret herunder...



    Osten Af - The Avengers, 12"
    Kategori: RFC anbefaler, Nye varer
  • 08.05.2017 Nyt album fra Ren Reflex Ren Reflex er ude med deres andet album "På Sammenbrudets Rand", der er politisk rap på højeste plan på rød vinyl i 250 eksemplarer. Find albummet i butikken eller på webshoppen.


    Ren Reflex - På Sammenbrudets Rand, LP
    Kategori: RFC anbefaler, nye varer

Kategorier

Recent posts


Arkiv