Dansk Engelsk
< 1 >
  • 12.12.2014 Flashback Friday: Gammel Kasper Spez musikvideo online for første gang! Denne fredag har vi gravet dybt i gemmerne og fundet musikvideoen til Kasper Spez' "Tøsedrengen" fra 2006 EP'en "Love Junkie". Videoen udkom oprindeligt på vores DVD "Run For Cover TV" og sidenhen lå den som bonus-download på "Love Junkie" vinylen, vi lavede for nogle år siden. Men dette er altså første gang at videoen kommer til online streaming. Videoen er skudt af vores eget RFC TV hold og lad os sige det som det er - den er fandme ikke for god men den er en del af vores historie og det var holdets første musikvideo. Tracket er fantastisk og om ikke andet er det sjovt at se denne lille video for første gang. Enjoy!

    Kategori: Flashback Friday, Om Run For Cover
  • 21.11.2014 Flashback Friday: Homeboy Sandman Det virker passende at finde dette interview frem fra gemmerne, som vi lavede med Homeboy Sandman da han debuterede på Stones Throw. Netop nu hvor opfølgeren er landet...

    "I bund og grund er det et ønske om at bruge det talent som gud har givet mig og om at formidle styrken der ligger i sandhed og kærlighed"  ja, det kunne både være en præst og en argentinsk fodboldspiller vi taler med, men det er ingen af delene. Ordene kommer fra den 32 årige New Yorker Homeboy Sandman. En af de seneste års mest hyldede undergrundsrappere som netop har taget et stort skridt i den rigtige retning - han har nemlig signet med det legendariske label Stones Throw og udgivet pladen "First of a Living Breed".
    "Det var en drøm, der gik i opfyldelse" fortæller han om signingen. Stones Throw er det førende indie-label på planeten og den mest magtfulde allierede jeg kunne ønske mig på min mission". Men hvordan bliver man opdaget af Peanut Butter Wolf, manden der styrer dette magtfulde label. "Det var faktisk min mand Jonwayne der etablerede kontakten, og for det er jeg evig taknemmelig ? han sørgede for at PBW hørte mine ting og så gik det bare derfra".

    "Budskabet et det vigtigste" skynder Sandman at understrege da vi spørger ind til hans ellers så kreative og varierede levering på mikrofonen. "Jeg lader musikken og de ting der foregår når jeg skriver påvirke min levering - men det er altid budskabet der kommer først". Det er da også netop budskabet der skiller Homeboy ud fra mængden, eller måske rettere det at der er et budskab i rap lavet i 2012. Det kommer fra alt hvad jeg ser, hører, rører, smager, oplever og føler - kombineret med en trang til at fortælle sandheden som jeg ser den siger han om de mange budskaber han berører på pladen.

    Det er dog kombinationen af både budskab og levering der har gjort at bl.a. The Source, Rolling Stones og XXL har hyldet ham som en af de mest interessant up-commers.
    Men kan det ikke være op ad bakke at lave intelligent musik i en tid hvor så meget af hvad der ellers udkommer er så komplet idiotisk?!  "På sin vis jo, men de svære kampe er de eneste der virkelig er værd og kæmpe, om som Q-Tip så præcist sagde det >> I don't really mind if it's over your head 'cause the job of resurrectors is to wake up the dead<< jeg er her for at knokle!?
    "Jeg har det fantastisk med at være en rollemodel for de unge. Vi er alle rollemodeller, kunstnere eller ej fortæller Sandman om hans positive budskaber "Vi har alle sammen nogen der ser op til os og det er et ansvar jeg påtager mig 100% - jeg går ind for at tage fuldt ansvar for alt hvad der foregår i mit liv".

    -Og med de positive ord lader vi den travle rapper komme tilbage til arbejdet.

    Du kan købe det nye Homeboy Sandman album Hallways, lige her!
    Kategori: Flashback Friday
  • 14.11.2014 Flashback Friday: Marwan - The Lost Files MARWAN - med hjertet først.
    I midten af det hele sidder han og skriver sine digte.

    Vi skriver 2003, og nogle gutter fra Gjellerup Parken render rundt med en taske og en drøm. Der er hjemmelavede CDer i tasken, og der er intet pladeselskab, der smider musikken i hovedet på danskerne. Ingen radio der kører deres musik i den højeste rotation. Der er bare nogle gutter, der har noget at fortælle. Noget som de fleste danskere ikke har hørt før på dén måde. De skriver og rapper om livet i Århus V, som de ser det, uden at undskylde for noget eller til nogen. Én af rapperne, i det store crew Pimp-a-lot, hedder Marwan. 

    Første gang jeg hørte om Pimp-a-lot var selvfølgelig til den hedengangne hip-hop festival Århus Took it. Det var vredt, spændstigt, og med dén uigenkaldelige energi der præger musikken, når der er en ny stil der bare vil frem, en stemme der bare vil høres. Ikke så meget pis. Og når der ikke står pladeselskaber på nakken af hinanden for at fortælle Hr og Fru Danmark, at der er kommet en ny lyd og nye stemmer til byen, så må de selv gøre det. Uden om systemet.

    I 2003 kaldte folk stadig internettet for noget med motorvej. Myspace var en ny ting, ikke en død ting. Og når man gik uden om det sædvanlige pladebranche system, så var der ikke så mange andre muligheder end at lave cd'en selv. Hjemmelavet med hjerte og sjæl, så man ikke kunne andet end at spidse ørene. Hvis man hørte det. 
    Og man hørte det, hvis den tilfældigvis kørte på anlægget i den lokale pladebiks, tøjforretning eller rygerklub, hvor Marwan (eller nogle af de andre i Pimp-a-lot) havde lagt vejen forbi med tasken fyldt af cd'er. Det var sådan pladen kom rundt i Danmark. Ved håndkraft og personlig betjening. 

    I starten var det en selvfølge, at man gik ud med plader, solgte t-shirts og gik rundt og reklamerede for sig selv. Det er som om, det er blevet unormalt at gøre det i dag, men det er stadig vigtigt at gøre det fysisk. Det tror jeg stadig kan betale sig. Dengang gjorde vi det bare. Det er sådan jeg vil blive ved med at holde det, uden at tænke to gange. - Marwan.
    På coveret var der kun én person. Pimp-a-lot bestod af ca. 10 rappere, men MARWAN skilte sig ud fra starten. Der var en hidtil uhørt intensitet i hans stemme, samtidig med han poetisk søgte efter det rigtige udtryk midt i al vreden og "Fuck Jer" attituden. Én af de rappere du aldrig finder på hylden med flødekagerne. Chuck D fra Public Enemy har engang sagt, at "hip-hop er de sortes CNN". Det er han blevet citeret for, så mange gange at det nærmest er blevet en kliché. Men vejen hen til klichéen er belagt med sandhed. 
    "Uddannelsen har vi fået fra gaden/ bestod prøven med den første plade" -MARWAN på et af numrene fra den kommende plade. 

    På "I R Selv Uden Om Det" (2003) fik man en fornemmelse af, at CNN rapporterede direkte fra Gjellerup Parken. Lang tid før TABU udgav P.E.R.K.E.R (2007) og Mennesker (2011). 
    MARWAN stod på kanten af Danmark, med mikrofonen i hånden. Velkommen til fuckin' nyhederne. 

    Alt det der foregår på gaden her i Danmark, de strømninger der er i samfundet, har jeg nævnt, før det fucking startede, det gjorde jeg allerede på P.E.R.K.E.R. pladen - Marwan
    Den nye plade skal ramme med et brag. 
    "Hvis du lægger mærke til det, så har du ikke hørt noget fra mig. Ikke noget mixtape, ikke nogen singler eller noget. Jeg vil bare holde det hele tilbage, og så komme ud med et brag" - Marwan
    Den nye plade, der kommer i januar, er et brag. Titlen er simpel og kompleks på samme tid. Titlen er splintret og helstøbt på samme tid. Titlen peger på de personlige modsætninger. Den nye plade hedder Marwan. 
    Der er noget fedt over, at en kunstner opkalder sin tredje officielle udgivelse efter sig selv. Så er det ikke et tilfældigt egotrip, eller fordi han lige stod og manglede et navn til pladen. Så er det fordi Marwan hviler i sig selv som kunstner, rapper, eller hvad du vil kalde det. Og han ved, han sidder med et svendestykke af en plade, der bare mangler de sidste detaljer, før den er klar. Med over 10 år i det danske rap-game, så får pladen den titel, fordi Marwan er ankommet. 
    "Jeg tager det her seriøst. Jeg vil gerne gøre det ordentlig, du ved. Jeg prøver ikke at spilde min eller andres tid med at lave musik. Jeg vil gerne gøre et godt stykke arbejde med den her plade." - Marwan 
    Det handler om at lave musik, der bliver hængende flere år efter det er udgivet. Hvem kan huske det 5. største sommerhit fra sidste år? Ingen. Men en god plade bliver ved med at være god, den bliver ved med at udfordre sin lytter, fordi den ikke tager hensyn til, hvad der er "oppe i tiden" musikalsk. Det er det Marwan tror på, og seriøst arbejder for på den nye plade. 
    Det er numre, hvor det er et stykke musik, mere end det bare er et beat, jeg rapper over. Det er det, jeg er glad for ved den her plade, du kan bare sidde og chill til det, drik til det, lytte til det, nyde musikken. Det er ikke bare rap-rap-rap hele tiden på et simpelt beat. Jeg har nok bare savnet det musikalske. -Marwan 
    Det musikalske står producerne Troo.L.S. og Jonathan Elkær for. Troo.L.S. bor til dagligt i Los Angeles, og Jonathan Elkær var producer på Orgi-Es Klamfyr plade fra sidste år. De giver den nye plade en rød tråd, der driver af de der beats, man brækker nakken til, udover det musikalske overskud. Jeg snakkede med Jonathan om arbejdet med pladen. 
    Vi har brugt ret lang tid på det. Vi begyndte i 2011, så næsten lige da Mennesker kom ud. Vi har brugt 2,5 år på den. Og vi synes stadig de første numre vi lavede i starten er mega fede. Fra producer siden har vi lavet det musik, vi kunne lide. Vi har ikke ladet os præge af den tidsånd, der ligesom har været. Jeg tror det har været med til at gøre albummet mere tidløst. - Jonathan Elkær
    Denne her plade er bare en musikalsk rejse, det er kunst, forstår du hvad jeg mener? Det er først dét, så kan alt andet komme bagefter. Det er det jeg holder mig til. Det eneste jeg kan sige er, at det er kunst.- Marwan
    Hvor kommer inspirationen fra? 
    Marwan bruger alt hvad han har, indtil pladen er færdig. Skriver alt ned. Skriver nye sange indtil deadlinen kommer. Han dokumenterer de ting, han har været igennem, de ting han har oplevet, siden den sidste plade kom. Derfor er hver plade et personligt udtryk, og producerne er med til at skabe den røde tråd. Marwan begynder at skrive, når han bliver suget ind i musikken. 
    Gør jeg det, så går jeg løs på beatet. Og så er det ligemeget, hvad det kommer til at handle om. Jeg ved bare, den der verden er der, dét univers er der, og det er dét vi laver musik for. -Marwan

    Pladen er indspillet med Jonathan Elkær i København, der også mærkede, hvordan Marwan overlod meget ansvar til ham som producer
    Han er meget upåvirket af sine omgivelser. Det er noget af det, der gør ham rigtig original som artist. Han har så meget sin egen tilgang til det at skrive og udtrykke sig, fordi han netop ikke følger med i tingene på samme måde som alle andre gør. -Jonathan Elkær 
    Det er én af grundene til Marwan er en af de mest originale rappere i Danmark. Jeg prøvede at spørge, hvem han var inspireret af, og det er det forkerte spørgsmål, så han siger
    Inspirationen kommer af, at jeg IKKE lytter til særlig meget musik. Det er noget, jeg synes adskiller mig fra andre rappere og musikere. Jeg tror rigtig mange lytter til meget musik, og derfra laver deres musik. Jeg lytter ikke så meget til musik, men mere hvad folk snakker om, og hvad folk føler, hvordan jeg har det, hvad jeg føler, hvordan jeg ser på tingene. Og skriver om det. Så bliver det ikke en efterligning af nogle andre. Hvis man hører rigtig meget musik, kan du ikke lade være med at tage det ind. Fra den side så er jeg helt tom, så hvis jeg skal skrive noget, eller gøre noget, så kan det KUN komme fra mig; fra hvad jeg ser og hvad jeg hører, men ikke fra andres musik. -Marwan
    Du skylder i dag, ikk' i morgen
    For at komme tættere på Marwan som rapper, handler det ikke om hvem, men nærmere hvad han lader sig inspirere af. 
    Jeg bliver altid spurgt om min musik. Jeg bliver spurgt så meget om min musik, at jeg ikke kan stoppe med at lave musik. Jeg har det som om, at jeg skylder folket musik. Når jeg går på gaden, så er det ikke penge jeg skylder, det er musik. Når jeg føler den opmærksomhed ude på gaden, kan jeg ikke lade være med at lave det, jeg laver. Jeg startede i 2001 og er blevet ved indtil nu. 
    Én ting er du kan lide at lave musik, at du elsker det du laver, men der er også andre der elsker det. Det giver mening, når der er nogle andre der lytter til det.
    Det er måske en lidt anderledes tilgang, end mange andre musikere, at du skylder folk at lave en god plade? 
    Det gør du, når du kigger dem i øjnene og de er nede med dit shit. Så tænker jeg bare, okay jeg kommer med en plade til Jer snart. 
    Mener du musik til folket? 
    Musikken er til folket. Det er det, det handler om. At lave en plade handler om musik. Det kommer hurtigt til at handle om alt muligt andet fuckin bullshit. Men det handler om at skrive digte, og gå ind og bræk det ned over noget fedt musik. Og folk skal høre det, så de også kan nyde det. Færdig! Ikke andet!
    Men er folket klar?
    Ha ha. Tjaa. Jeg synes, vi har ramt det rigtige udtryk med den her plade, jeg tror folk er klar til det. Men i 2007 var folk ikke klar til P.E.R.K.E.R pladen. Det er stadig en pissefed plade. For eksempel; hvis der en 18-årig dude lige nu, der hedder Rasmus, som aldrig har hørt P.E.R.K.E.R pladen. Lad os sige han hører den plade lige nu, og bliver forelsket i den; han gir en fuck for, hvornår den er udgivet, bare musikken er god. Dengang den kom ud i 2007 var folk ikke klar. Det var først i 2008, 2009, da de der drive by's begyndte i København, og Nørrebro bande-krig og alt det der shit. Nu kan folk godt fuck med realiteterne, jeg snakkede om dengang. 
    Der er et mere positivt outlook på den her plade f.eks. med linjen "Sidste år var noget møj og nedtrykte tider/ så vi bladrer til de nye sider/ livet går videre"
    Hver plade har sin egen verden. Hvis jeg sku lave endnu en P.E.R.K.E.R plade, med noget gangsta shit, ku jeg sagtens gøre det, men ikke lige nu. Det er ikke der, jeg er.

    Synes du selv denne her plade er bredere end de andre? 
    Jeg ved ikke om min plade bliver spillet i radioen, og det er ikke fordi min musik ikke er god nok. Det er bare radiostationer, der måske ikke spiller så meget af den slags musik, jeg laver. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Hvis jeg bliver spillet i radioen, så er det god stil. Jeg glæder mig bare til folk anderkender den lyd, jeg har på pladen. At det er gennemarbejdet. Jeg glæder mig til at høre, hvad folk siger til det. Jeg er bare taknemmelig for at blive hørt, det er det vigtigste.

    Selvom dine tekster kan være politiske, så er der altid hjerte i det. Du prædiker aldrig.
    Hvis jeg skulle prædike så kommer jeg til at gentage mig. Hvis der er noget jeg vil sige, så skal jeg nok sige det. Hvis der er sket noget nyt så skal jeg nok nævne det. Men jeg har aldrig haft et budskab som sådan. Det kommer der ikke god musik ud af. 

    Bliver du nervøs op til, at en ny plade skal udkomme?
    Der er mange, der laver plader, og så bliver de usikre, eller på hvad de vil gøre med den. Jeg har slet ikke det der, jeg er ikke i nærheden af at være nervøs over pladen. Jeg skal bare have pladen ud, du ved, jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er slet ikke bange for hvilken omtale den kommer til at få og sådan noget. Jeg tænker slet ikke i de baner der, overhovedet.
    Det kan også høres på pladen. Der er overskud både i teksterne og musikalsk. Selvom Marwan som kunstner ikke benægter de dystre sider i sig selv, så er de mere nedtonet på den her plade. Nogle gange skal man jo også bare have optur på over mors hjemmelavede øko- mad. Jeg lader ham få det sidste ord. 
    Det er ligesom om man kan høre sine fans hviske i baggrunden.. og jeg vil bare ha' den der snak i krogene væk. Den forsvinder først når pladen er ude. 
    Kategori: Flashback Friday, Om Run For Cover
  • 08.11.2014 Flashback Friday: Run For Cover Magazine, R.I.P.?! Flashback Friday på en lørdag?! Ja, der er måske en grund til man snakker om hiphop-tid. Personligt vil jeg hellere kalde det travlhed men uanset hvad så siger vi: Better late than never.

    Mange af jer nåede forhåbentlig at opleve Run For Cover Magazine - der udkom to numre som blev distribueret over hele landet men hvad blev der egentlig af Run For Cover Magazine, hvorfor kom der aldrig flere? Det vil jeg her prøve at gøre rede for.

    For os var Run For Cover Magazine helt klart opfyldelsen af en drengedrøm, vores helt eget magasin som vi kunne udforme ganske som vi ønskede det. Resultatet var, synes vi i hvert fald selv, et kompromisløst hiphop magasin, der kom virkelig bredt ud til mængderne og hjalp os til at fortælle noget om Run For Cover men især også om dansk hiphop, graffiti og alle de andre ting vi holder så meget af. Vi har altid brændt meget for formidling og for at hjælpe med at sprede nyheder og historier i og om hiphop-kulturen - det fremgår også af vores fortid hvor vi har skrevet for en lang række andre websites og magasiner. Så at sidde med vores eget var fedt. Men samtidig måtte vi også erkende at det er svært at drive webshop, butik og de 100 andre ting vi laver, når man har en deadline på et 100+ siders magasin - derfor lagde vi det på hylden.

    Betyder det at det er dødt og borte for altid?! 
    Ja og nej. Jeg tror ikke at magasinet kommer til at genopstå i sin gamle form. Til gengæld håber jeg at denne blog med tiden kan bliver en lige så god platform til at udarbejde unikt indhold og et endnu bedre sted at interagere med jer læsere. Det er med en magasin deadline som er 100% definitiv og hvor ALT skal være klar på én gang - det passer ikke særlig godt ind i en dynamisk virksomhed. En blog derimod, hvor der hele tiden kan komme et mix af kort og langt, nyheder og tungere redaktionelt. Se det er nok mere os.

    Jeg håber, at du vil blive ved med at læse vores blog og at det med tiden også vil blive en platform for dialog og debat .Jeg håber også at jeg kan gå i arkiverne og finde ting fra de 2 magasiner der udkom og ting fra det 3. som aldrig kom og dele med jer på vores Flashback Fridays. Jeg kan allerede nu love jer den vildeste Marwan profil næste fredag - skrevet af vores mand Gísli. Den udkom aldrig - men for hulen hvor fortjener den bare dagens lys.

    Tak for din tid!
    Kategori: Flashback Friday, Om Run For Cover
  • 31.10.2014 Flashback Friday: De første 10 år med RFC TI ÅR MED DANSK RAP TIL ØREGANGENE OG HIPHOP I ØJENHØJDE
    Det kan godt være, at man ikke skal bedømme en bog på dens omslag. Men man kan sagtens bedømme en plade på dens cover. For hvis bare, der står der står Run For Cover på coveret, så ved du, at pladen indeholder hiphop lavet af hiphoppere til et publikum af hiphoppere. Sådan har det været i alle de samfulde ti år Run For Cover indtil videre har eksisteret, og de har i den dekade hamret en række milepæle ind i historien om dansk rap. 
     
    TO JYSKE STREET ENTREPRENØRER
    Den gode gamle, halvskøre hiphopfilosof KRS-One har engang forklaret at hiphop ikke består af fire elementer, men hele ni af slagsen, og det niende skulle være Street Entrepreneurialism. Hvis man bekender sig til den tro, er der næppe noget bedre billede på street entreprenører i det ganske danske end de to Run For Cover-bagmænd Poul Depka og Torben Portland (hvis rigtige navn i øvrigt slet ikke er Portland). 

    Pouldc, der har rødder i Horsens, er egentlig grafisk designer. Samtidig var han manden bag det lille selskab Bomb Denmark, der udgav engelsksproget undergrundsrap af den slags der blev sat under kategorien "boom bap" i pladebutikken.   

    Aalborg-drengen Torben Portland har en baggrund som pladeselskabsmand på landets major labels (uuh). Allerede dengang havde han en fetich for undergrundsrap, særligt på dansk. Du har måske set hans fjæs på forsiden af "Kølig Kumpaner"-opsamlingen fra slut-90.erne, hvor han, i bedste Puff Daddy-stil, satte sig selv på coveret. 

    Selvom der er mange ligheder mellem de to, har de alligevel forskellige passioner, der når de samles bliver til indbegrebet af Run For Cover. Med en "Selvgjort er velgjort"-attitude har de glade jydedrenge siden 2002 banket en forretning op, der er baseret på rendyrket kærlighed til hiphop, der gennemsyrer alt hvad Run For Cover rører ved. De har en finger i jorden der rækker helt ned til undergrundstalenterne. De har øre for, hvad der kan blive en succes. Og de har sans for hvad der skal til af knaldhårdt arbejde, for at levere varen hele vejen til lytteren. 

    FRA SELVSKABT PLADESELSKAB TIL BUGNENDE BUTIKKER 
    Run For Cover slog hurtigt sit navn fast i dansk rap med en række kvalitetsudgivelser fra Niarn, GísliJohnson & Malone og mange flere. Men lige så fedt som produktet var i sig selv, ligeså vigtigt har det været, at det blev serveret for køberne på en facon de kunne relatere til. Et godt eksempel på dette var et sublimt streetteam af hiphoppere, der lod hver en afkrog vide, at det nye Meller eller Pede B album var kommet med stickers, posters og flyers på gymnasier og gadehjørner landet over.  
    Allerede i Run For Covers første leveår havde de en stand til Aarhus Took It, der godt nok kun solgte to forskellige plader. 5 år efter, i 2007, åbnede den første fysiske Run For Cover også i Århus og i 2010 kunne de slå dørene op på Nørrebro i KBH. Nu er Run For Cover Århus-afdeling flyttet i endnu freshere lokaler i midtbyen, men det mest bugnende udvalg finder man dog stadig på nettet, dér. I webshoppen er her hiphop i lange baner og alt hvad der kan relateres til kulturen af kluns, gadgets og ikke mindst spraydåser. Masser af spraydåser.  

    RUN FOR COVER GAV DANSK RAP MULIGHED FOR AT VOKSE
    Hvor de store selskaber har haft mulighed for at tage de succeser, har Run For Cover i stedet kigget på vækstlaget og fundet de største talenter i undergrunden, der Et godt eksempel på dette er Pede B. Den mangedobbelte MC?s Fight Night-champ, der har forfinet sit talent for skrevne tekster via sine album hos Run For Cover. Han med tiden blevet til en af landets mest komplette rappere. Ligeledes voksede Ham Den Lange med opgaven, da han udgav sin solodebut, den eftertænksomme og tragikomisiske  "Carpe Diem - My Ass" på selskabet, og en fyr som MagerMayn der har huseret i dansk hiphop i en menneskealder fik et hjem for sin unikke, grænseoverskridende musik hos Run For Cover.

    RUN FOR COVER ELSKER VINYL
    Lige fra startskuddet har Run For Cover sat en ære i at udsende musikken på 12 tommer vinyl. Da selskabet startede var vinyl en truet dyreart, men den klippefaste tro på hiphoppens originale medie, gjorde at det lille selskab skilte sig ud fra mængden på et format der var dobbelt så stort, dobbelt så old school og dobbelt så sejt som CD'en. Dog er der ikke tale om formatforskrækkelse. Run For Cover har også udgivet på CD, MP3 og endda kassettebånd, men det er stadig vinylmediet som logoet forbindes med.  

    Desuden er en stribe af vinylerne i dag blevet til samleobjekter. Se fx om du kan opdrive et af Run For Covers første hits; "24 Karat - Lige Ud Ad Landevejen" med Static feat. Jøden, Niarn, Per Vers og Jonny Hefty på kridhvid vinyl.   

    SELVFØLGELIG ER DEN GOD - DET ER JO EN RUN FOR COVER EP   
    EP?en er en sjov størrelse på en håndfuld numre, der er lige præcis nok til at tegne et billede af en kunstner uden det når at blive kedeligt. Mange af de største navne og dygtigste kunstnere i dansk rap nogensinde, har startet deres karriere med at udgive en EP på Run For Cover. 
    Før nogen havde tænkt på at kalde Aalborg Dobbelt-A, eller at der overhovedet kunne laves dansk rap oppe nordpå, udsendte Niarn "Glenn Francisco-EP'en", der etablerede ham som bad boy i dansk raps elite. 
    Johnson var måske allerede kendt som Niggeren I Slæden fra B.A.N.G.E.R.S., men det var på Run For Cover han slog navnet Johnson fast og fandt det udtryk vi kender ham for i dag, da han han udgav EP'en "Johnson & Malone" sammen med vennen Ralle Malone.   

    Den engelsksprogede rapper Gísli fik anmelderne til at lægge sig fladt på ryggen, da hans "Sky High"-EP udkom. Selvom rap på engelsk er lidt af en nichegenre i Danmark, har Gísli haft en imponerende produktion med et udtryk der rækker ud over landets grænser. Blandt andet har han fungeret som frontmand i jazz-rap-trioen Lucie Baines, der har udsendt to kunstnerisk avancerede album på Run For Cover. 

    Kasper Spez lod sig efter sigende signe til Run For Cover en våd aften til Aarhus Took It, hvor han gik hen til Run For Cover-boden, iklædte sig en masse RFC-merchandise og spurgte hvor han skulle skrive under. Det blev kimen til den til fantastiske EP "Love Junkie" der sprængte rammerne for hvor poetisk undergrundsrap kan fremføres.

    RUN FOR COVER SPURTER MOD FREMTIDEN 
    Ti år er både en menneskealder og ingen alder. Meget har ændret sig siden de første udgivelser, hvor alene det at udsende musik var en kamp i sig selv. For at sætte de i perspektiv har selskabet eksisteret dobbelt så længe som YouTube har din yndlingskanal.  Det er naturligt at Run For Cover også forgrener sig. Det føles helt rigtigt, at danske dancehall artister selvfølgelig også får et hjem hos Run For Cover. Det manglede da bare, bombaclot!

    Uanset hvad fremtiden bringer for de glade drenge, der lod deres kærlighed til hiphoppen blive en big ass business, er en ting sikker som chuuuch i kirken: Der skal lyde et kæmpe HIPHOP HURRA til Run For Cover for de første ti år på streeten og vi ses til hiphop i fremtiden!
    Kategori: Flashback Friday, Om Run For Cover

Kategorier

Recent posts


Arkiv