Dansk Engelsk
24.11.2014

MUST SEE! Alt Om Den Kommende Danni Toma Vinyl

Siden vi for nyligt offentliggjorde den næste titel i serien af super limited vinyl fra Run For Cover har efterspørgslen været stor - og ikke uden grund. Bagkataloget af Røgalarm, Kasper Spez og Pede B blev alle revet væk i løbet af få dage. Nu er vi endelig klar med alt info om Danni Tomas "Rige Mænds Jakkesæt" - og endda en video af DET VILDESTE custom cover.

"Black Friday" kalder amerikanerne den sidste fredag i November - og det er uden sammenligning deres største shopping dag. Nu har Record Store Day valgt at deltage i dette koncept og det er derfor også en stor dag for vinyl-udgivelser. Vi følger trop og udgiver derfor Danni Toma - "Rige Mænds Jakkesæt" fredag den 28. November - altså torsdag til midnat.

Som altid med vores vinyl-udgivelser skal det være noget helt unikt og denne gang synes vi virkelig vi har overgået os selv. Kunstneren Lars Pank, der lavede det oprindelige "Rige Mænds Jakkesæt" cover, har fået helt frie hænder til at fortolke sit cover og resultatet er fantastisk! Som om det ikke var nok har han håndskåret og håndtrykt hvert eneste cover i linoliumstryk - så hvert cover er unikt kunstværk.

Vi glæder os virkelig til den her og det håber vi også at I gør. Hold jer til - det går stærkt!

Bookmark allerede nu dette link hvor du vil kunne bestille Danni Toma - Rige Mænds Jakkesæt på super limited vinyl.



Kategorier

Recent posts


Arkiv