Dansk Engelsk
15.03.2017

Ny video og tourafslutning fra Binær

Binær og Kejser A har i de sidste fire måneder spillet hele Danmark rundt på Umage Tour. Touren er nu blevet dokumenteret i et nyt nummer og musikvideo med materiale der er filmet på de forskellige spillesteder. Idéen er at kunne afspejle den stemning, de har oplevet i de i alt 13 byer, som tourbussen er trillet forbi på Umage Tour.

"Nummeret er lavet med udgangspunkt i den stemning, det har gennemsyret Umage Tour, hvor der har været god energi fra publikum, en masse smil, øl og ciphers med lokale rappere! Vi har været så heldige, at der på de fleste stop på vores tour har været lokale dedikerede fotografer, der har været klar på at filme os både på og bagved scenen. Videoen er stykket sammen af en masse brudstykker fra disse fotografer, blandet med materiale vi selv har optaget undervejs".

"Vores Tour" er produceret af Xeren, der også havde en stor andel i Binærs album 'Umage', som han blandt andet er executive producer på. Selve tourfinalen foregår på lørdag i Vega og det passer lige med at man kan nå derind efter man har været til Run The Mic i butikken fra 14-18 ;)


Kategori: Artister vi elsker

Kategorier

Recent posts


Arkiv