Dansk Engelsk
28.02.2017

Run For Cover præsenterer: Run The Mic

Run For Cover er stolte af at præsentere RUN THE MIC i samarbejde med MorUgle.

Run The Mic er livemusik i Run For Covers butik i på Hvidovrevej 80A, der finder sted en lørdag eftermiddag hver anden måned og vil have alt fra pladereleases, koncerter, battles og cyphers samt MorUgle og vores egen Nyboe. bag pladespillerne.

Lørdag d. 18. marts er første event og dertil har vi lokket Blodsport til at komme og spille lidt fra deres kommende album, der udgives på vinyl af Run For Cover og som det også vil være muligt at forudbestille fra denne dag.

Derudover er der releaseparty for Boogie Pukki nye CD "Boogie Style 2002", der er andet udspil i en række af EP'er fra den unge rapper. Og med sig har han holdet fra Uncensored.

Og ikke mindst har vi også en Royal Rumble battle på programmet - alle deltagere vil blive offentliggjort løbende her i eventet. Og så er der selvfølgelig cypher med flere dope MC's der kigger forbi.

Det hele er gratis og foregår her i Run For Cover på Hvidovrevej 80A - lige ved Hvidovre St. Det hele starter kl. 14. Hele eventet vil også blive streamet live på Facebook!



BLODSPORT:

Blodsport er hårdtslående, kompromisløs boombap hiphop, som de selv ønsker det. Det musikalske univers er inspireret af klassisk filmkunst, historiske begivenheder, personlige oplevelser og sidst men ikke mindst tung snavset 90?er hiphop!

Gruppen består af Makaber, Architech og DJ Endless Critic. Architech er især kendt fra hans arbejde som producer på bl.a. Ham Den Langes "Dagbog Fra en fFygtningelejr" og har produceret for et hav af rappere, både i Danmark, UK og USA.

De udgav deres første plade "Blodtørstig" i 2014 og har siden da arbejdet på opfølgeren "Pandæmonium", der udkommer på vinyl i foråret 2017 i samarbejde med Run For Cover.

Lyt:
- https://www.youtube.com/watch?v=vn0GHSUEXCk
- https://www.youtube.com/watch?v=LH423ACm8VI

Boogie Pukki:

Boogie Pukki er en del af det københavnske tøj- og musikkollektiv Uncensored og udgav sidste år den første EP i en række af tre - "Boogie Style". Hvor stilen på den første var meget east coast 90'er boom bap rammer EP nr. 2 lyden af west coast fra starten af 2000'erne. Han har bl.a. også været "ugens demo" i Run For Cover Cast.

D. 27. marts udkommer "Boogie Style 2002" på CD, men du kan allerede på denne dag få lov til at købe den før tid og samtidig opleve ham live i butikken.

Lyt:
- https://www.youtube.com/watch?v=dDwe61dguQA
- https://www.youtube.com/watch?v=5B5HzbCtzLY

Gratis entré. Starter kl. 14. Vi glæder os til at se jer!

Du kan tilmelde dig Run The Mic her!

Kategori: Events

Kategorier

Recent posts


Arkiv