Dansk Engelsk
14.01.2017

Idiotsikker Records lukker efter 10 år og (snart) 22 vinyler

Vi har netop modtaget følgende pressemeddelelse fra Idiotsikker Records:

Det har været 10 gode år med 21 vinyler og et hav af digitale udgivelser og CD'er. Der er blevet genoplivet karrierer for legender og sat fokus på ukendte talenter, afprøvet alt fra at udgive musik på t-shirts til mobil apps og ikke mindst en masse releaseparties og oplevelser. Jeg føler selv at vi har sat et præg på den danske hiphop-scene og leveret en masse gode udgivelser og hjulpet en masse kunstnere.

Men nogle gange er det bare tid til at lave noget andet og af personlige årsager har jeg valgt at lukke Idiotsikker Records mens vi stadig er på toppen. Det er simpelthen blevet for meget med både skræntende helbred og manglende motivation. Samtidig har der også været nogle samarbejder på det sidste der er løbet ud i vandet, da artisterne pludselig ville lave noget andet, som jeg ikke ønskede at være med på. Jeg har samtidig også fået nogle andre muligheder gennem Run For Cover, så mon ikke der kommer til at komme nogle spændende vinyler der i fremtiden?

Det hele sluttes af med en limiteret opsamling ved navn ?Force Majoure" på tredobbelt vinyl med alle de bedste numre fra Idiotsikker Records der aldrig har været udgivet på vinyl ? samt en enkelt side med ikke tidligere udgivede numre fra Idiotsikker lejren.

På vinylen finder man artister som Haven Morgan (Ham Den Lange & Kejser A ? både solo og hver for sig), Bumsestilen, Jøden, Henrik Hass, K-Liir, marki snøre, Liud, Hakke, Rødhætte (Sawyer), EnniOne, D-On, Peacefull James, Swab og Lax. Vi håber at have den ude omkring april måned, hvorefter Idiotsikker Records lukker ned. Det bliver den sidste udgivelse og vinyl nummer 22. Første vinyl udkom i foråret 2007 og sidste udgivelse udkommer i foråret 2017! Tak for støtten - har været 10 gode år!

- Jesper Nyboe"

Vi siger tak for 10 år og en stor indflydelse på dansk hiphop. Som skrevet arbejder Nyboe nu hos Run For Cover og vi er med til at lave den absolut sidste vinyler fra en stampillerne i dansk rap i det nye årtusinde. Husk at du kan finde alle de tilbageværende og ikke udgåede vinyler fra Idiotsikker Records lige her.

Kategori: Artister vi elsker

Kategorier

Recent posts


Arkiv