Dansk Engelsk
17.11.2016

Flotte ord om Run For Cover fra Plademesser.com

Vi har været så heldige at have en udsendt fra Plademesser.com forbi butikken på Hvidovrevej, som har skrevet en fin anmeldelse af Run For Cover. Her er lidt uddrag fra artiklen, der kan læses i fuld længde på www.plademesser.com.

"Som sagt kommer du ikke uden om Run For Cover hvis du er på dansk grund, og skal have dig noget hiphop på lak. De er især stærke indenrigs, og forsøger efter eget udsagn at tilbyde alt dansk rap der findes på vinyl ? jeg har ikke lige talt efter, men jeg tror sgu ikke at det er skudt helt ved siden af. De er dog ikke nærige med geografien, og har masser af både klassikere og nyheder fra udlandet, inklusiv relaterede genrer. Og hvis du nu, lige som cirka resten af landet, er DJ, kan du sågar også rode lidt rundt i udvalget af instrumentalalbum, scratch/break plader, DJ-udstyr og hvad fanden ved jeg. Kort sagt: det er svært at gå derfra tomhændet".

"Og apropos rigtigt seje ting, sker det også at der bliver trykt guldkort som Rent Mel, Tegnedrengen, Suspekts første plade på savklinge-formet vinyl og andre godter. Så det kan sagtens betale sig at holde øje, hvis man ikke lige er gearet til at købe ting til overpris fra en skummel gnier på Facebook".

Vi takker mange gange for de fine ord!

Kategori: Om Run For Cover

Kategorier

Recent posts


Arkiv