Dansk Engelsk
07.01.2016

Tak for 2015 - Året der gik hos Run For Cover

Kære Alle,
Tak for et fantastisk år fyldt med gode oplevelser. Her er et par highlights.

Vinyler
2015 var helt sikkert et år i vinylens tegn. Det blev til hele 10 vinyludgivelser fra vores hånd - alle limited - flere af hvilke der allerede er udsolgt. Lad os tage en hurtig opsummering: Supardejen, Boone & Trepac, Suspekt (udsolgt), Pede B (udsolgt), Rent Mel I Posen, Tegnedrengen, Kasper Spez, Liud (meget få tilbage), Kejser A (udsolgt) og Johnson!
Tak til alle jer der støtter op om vore egen-udgivelser - I giver os blod på tanden til meget mere!? og til dig der endnu ikke har fået købt - hold dig nu til, når de er væk er de væk.

Samarbejder
Vores samarbejder på diverse artister har altid været utrolig vigtigt for os. Samarbejdet med Suspekt og Tabu Records var i højsædet i ?15 med udgivelsen af gruppens femte album ?V? og en stort anlagt Danmarks-turné - derudover dominerede Suspekt med flere priser end vi kan nævne her, deres eget tv-show og hele to placeringer på listen over Danmarks 100 mest solgte albums i 2015 - kæmpe tillykke herfra! Derudover fortsatte vi vores samarbejde med både Per Vers, Pede Bog Kasper Spez, som vi driver officielle webshops for og som begge kom med både albums og tours. Derudover startede vi den officielle webshop for Den Sorte Skoleog begyndte salget af deres nye album, som er at finde på mange, internationale lister over årets bedste albums.

Hitlisten
2015 var året hvor vi efter mange års kamp fik fundet en løsning på at indrapportere vores pladesalg til de danske hitlister - det betyder rigtig meget for synligheden af dansk hiphop på hitlisterne og den anerkendelse der følger med og med lanceringen af en vinyl-hitliste var det bare endnu mere oplagt. Vi sikrede flotte hitliste-placeringer til bl.a. Pede B, Suspekt, Kasper Spez og Kejser A - og tør godt love at Den Sorte Skole får en super flot placering, når vinylen endelig lander i midt januar.

Instagram

Podcast
Et af de tiltag det fyldte rigtig meget for os i 2015 var vores nye, ugentlige podcast. Et online radioshow (som du forhåbentlig allerede abonnerer på på din mobil) hvor vi interviewer personligheder fra dansk hiphop og graffiti og samler op på hvad der sker i miljøet generelt. Hele 45 shows er det blevet til indtil videre med gæster som: Tue Track, Niarn, Swet, Danni Toma, USO og naturligvis alle vores samarbejdspartnere.

Butik & Webshop
I 2015 både udvidede og trimmede vi udvalget af varer. Når det kommer til tøj er vi blevet langt mere målrettede end før og den store fokus er nu på Urban Classics, som mange af vores kunder kender og elsker for den god kvalitet og lave pris - men også lillebroren Mister TEE, der kom for alvor i spil i ?15 med officielle samarbejder med bl.a. Compton / N.W.A., 2Pac, Run-DMC, Wiz Khalifa og Naughty By Nature.

kunst- og graffitifronten går det kun fremad og vi kan nu prale af mere end 1.000 forskellige spray cans på lager med fuld-skala spray cans fra de fleste af vores leverandører.

Hvad bringer '16?
Uha, det er sindssygt meget godt på beddingen. Masser af vilde vinyler, nye samarbejder, nye varer og en genfødsel af Run For Cover tøjmærket. Ja, der bliver masser af annonceringer i den kommende tid, så sørg for at følge med på både mailingliste, Facebook, Instagram og podcast.
Derudover vil der også komme mere fokus på forudbestillinger. Du kan allerede nu forudbestille plader fra bl.a. L.O.C., Pede B, Benal og M.W.P..

Godt nytår og tak for støtten!

Kategori: Om Run For Cover

Kategorier

Recent posts


Arkiv