Dansk Engelsk
05.12.2015

Pede B serverer Gin & Cocio

Efter det succesfulde album " Byggesten" er Pede B og DjNoize allerede klar med et nyt album d. 17. marts 2016. På de seneste albums har Pede B i høj grad koncentreret sig om personlige historier, hvorimod "Gin & Cocio" er en lang, fiktiv historie, der handler om hovedpersonen Williams oplevelser gennem én weekend. I løbet af de tre dage bliver han ufrivilligt involveret i en række mindre lovlige aktiviteter alt imens han prøver at balancere forholdet til pigen Ella. "Gin & Cocio" kredser i særlig grad om de konsekvenser vore handlinger kan have for pårørende og vores omgangskreds.



"Byggesten var et tungt album at skrive, og jeg havde virkelig brug for at lave noget helt andet. Det har været et super fedt benspænd at skrive et helt sammenhængende album, og jeg er virkelig, virkelig glad for, hvordan "Gin & Cocio" er endt med at lyde. Albummet handler om mennesker, hvis liv og problemer vikles sammen - selvom de ikke umiddelbart passer sammen (præcis som gin og kakaomælk)" fortæller Pede B.
Albummet er produceret af Adam Sampler, Luxxx og DjNoize. "

"I modsætning til de seneste albums, som jeg arbejdede med når tiden passede, var jeg med det nye album nødt til at færdiggøre teksterne som et sammenhængende værk. Det betød også at jeg ikke delte de endelige tekster med nogen som helst før et par dage inden vi skulle i studiet. Det var enormt nervepirrende at rappe hele albummet fra ende til anden for Noize, Adam og Luxxx for første gang. Det har jeg aldrig prøvet før
" afslutter Pede B.

Pede B - Gin & Cocio


Kategorier

Recent posts


Arkiv