Dansk Engelsk
20.11.2015

Limiteret og lidt hemmelig vinyludgivelse fra Schmugs (Context & ScratchMagic)

De to efterhånden legender i dansk hip hop Context og Scratchmagic startede tidligere på året en crowdfundingkampagne for deres fællesprojekt Schmugs dertilhørende vinyludgivelse. Det lykkedes heldigvis og der blev indsamlet 102% af det ønskede og vinylen er nu endelig ankommet.

Context er især kendt for at have produceret for et hav af internationale navne, herunder folk som Common, Guru, Dilated Peoples, Masta Ace, Non Phixion, Q-Unique og Ab-Soul. Han er også kendte som en del af Nobody Beats The Beats og har produceret på alle deres album. Han har også leveret mange vers og rappet på både engelsk og på dansk.

ScratchMagic er både kendt for sine evner som DJ og som et af de originale medlemmer af Nobody Beats The Beats, som han har produceret for og turneret med siden starten. Han har en kæmpe passion for vinyl og er en af landets største cratediggere. Han elsker en gritty og støvet lyd og laver gerne lidt skæve beats. ScratchMagic er også en del af lydsystemet Diskantlyd.



" Quit Talkin'" som albummet hedder vil med garanti opfylde dit inderste behov for ægteboom bap hiphop, når du lægger dette album på pladespilleren. Her bliver de klassiske dyder taget seriøst lige fra brugen af obskure samples til de hårdtslående rim, der rammer lige i solar plexus som en kommentar til hiphops nuværende tilstand. Context's tekstunivers tager udgangspunkt i 90'ernes New York hiphop men byder også på mere personlige tekster bl.a. på et nummer som Boozin'. Hele moliviten er krydret med flere cuts fra ScratchMagics hånd end, hvad dit standard hiphop album tilbyder i dag. Sammen har de to herrer stået for produktionen af beats, der med garanti vil få et anerkendende nik fra landets beatmagere.

Albummet er trykt i et begrænset oplag på 300 eksemplarer.

Schmugs LP
Schmugs - Quit Talkin'


Kategorier

Recent posts


Arkiv