Dansk Engelsk
15.10.2015

Den Sorte Skole udkommer med nyt album - også på vinyl

D. 26. oktober udkommer Den Sorte Skole med deres fjerde plade, det 78 minutter lange monster "Indians & Cowboys". Den skal ikke betragtes som en Lektion IV, men nærmere en dyb rejse videre ud i det hybride musikalske universe, som Den Sorte Skole åbnede vinduet til med Lektion III for to år siden.

"Indians & Cowboys" er i følge Den Sorte Skole selv mere ekstrem i udtrykket end Lektion III med flere samples, mere komplekse kompositioner, vildere energi og endnu mere mørk syre. Det kredser om alt fra mellemøstlig dancehall skørhed, atmosfærisk jazz og tunge psykediliske dubs over i smukke piano stykker, hård industrial og himmelrejsende instrumentalballader.

Albummet udkommer også på en dejlig dobbelt-vinyl med gatefold cover og 30 siders booklet inkl. en liste over alle samples og et hav af smukke kollager af Claes Otto Jennow, som også har lavet coverart. Vinylen udkommer medio december og kan forudbestilles her. Ønsker du CD'en kan den forudbestilles her (udkommer d. 5. november)




Kategorier

Recent posts


Arkiv