Dansk Engelsk
21.09.2015

Hefty og Jøden på Bar Mave turné!

De gamle venner Jonny Hefty og Jøden har netop annonceret, at starter en efterårs-turné i slut september.

De 2 langhårede landsbytosser har pakket tourbussen med mikrofoner, pladespillere, iskolde øller og brandvarme rim. DJ Static sidder klar på bagsædet med benhårde beats og efter sommerens festivaler skulle ølvommene gerne være i topform til efterårets BAR MAVE TOUR.

De 2 jyders bromance startede i 2000, hvor den langhårede aalborgenser Jonny Hefty og den storskrydende østjyde Jøden mødtes på en banegård, så hinanden an, røg en fredspibe og begyndte at lave riv-røv-ruskende jyde-rap. De gamle drenge har fortsat samarbejdet de sidste 15 år og spillet et hav af festlige koncerter de mest utrolige steder rundt omkring i landet.

Jonny Hefty & Jøden udgav i 2013 det forrygende album ?Den Fede?, som inkluderede singlerne ?Gamle Dreng? og ?Kom Igen?. Musikken er drevet frem af humoristiske indslag, overraskende rim, gode ideer, skæve historier og frem for alt en medrivende energi.

Der varsles om nyt BAR MAVE MUSIK fra de 2 langhårede rappere, men du ved ikke, hvad der rammer dig, før du står ude på de danske spillesteder... med bar mave!

Jonny Hefty & Jøden - BAR MAVE TOUR 2015

24 sept. Vejle, Bygningen
25 sept. Horsens, Kulisselageret
26 sept. Ringsted, Metro
01 okt. Aarhus, Train
02 okt. Kolding, Pitstop
08 okt. Sønderborg, Sønderborghus
09 okt. Odense, Kulturmaskinen
10 okt. Svendborg, Harders
15 okt. Skanderborg, Walthers
16 okt. Aalborg, Skraaen
17 okt. Viborg, Paletten
23 okt. Rønne, Musikhuzet
31 okt. København, Pumpehuset

Billetsalget er startet, og billetter kan købes via spillestedernes respektive hjemmesider.

Kategori: Events

Kategorier

Recent posts


Arkiv