Dansk Engelsk
25.03.2015

Jungle Brothers til København

Søndag d. 3. maj vil du kunne opleve den legendariske amerikanske rap-gruppe Jungle Brothers på Loppen!

Jungle Brothers udgav i '88 deres første album "Straight Out The Jungle", hvor de som de første kombinerede house-musik og hiphop. Albummet var ikke den store kommercielle succes, men singlen "I'll House You" blev et klub-hit, og de blev hurtigt signet til Warner Bros., hvor de udgav to albums.

De er især kendt som en del af Native Tounges sammen med De La Soul og A Tribe Called Quest, deres afrocentriske lyrik og deres innovative kombination af genrer kendt som hip-house. Til trods for at alle deres udgivelser ikke var lige store kommercielle succeser, har eftertiden taget godt imod Jungle Brothers. Deres nummer "What 'U' Waitin' 4" er bl.a. blevet kåret som et af de 100 bedste hiphop-numre af VH1, og de er kendt som en af pionererne indenfor både conscious-rap og som de første der kombinerede klubmusik med hiphop.

I 1997 forlod Sammy B gruppen, men de er nu gendannede, så du kan opleve både Sammy B, Africa Baby Bam og Mike Gee når de spiller den ene klassiker efter den anden.

Billetterne koster 160,-

Du kan læse mere om arrangementet her!



Kategori: Events

Kategorier

Recent posts


Arkiv