Dansk Engelsk
25.02.2015

Idiotsikker dropper to vinyler på Record Store Day '15

Lørdag den 18. april er det Record Store Day. En dag hvor artister fejrer de uafhængige pladebutikker med en række limited vinyludgivelser - vinderne er alle der elsker god musik på vinyl. Historisk set har det aldrig været nogen kæmpe dag for hiphop udgivelser og da slet ikke de danske, men i år bliver det lidt bedre. Undergrunds selskabet Idiotsikker udgiver både en vinyl udgave af Swabs album Paranormal Playground samt debut-pladen fra Manus Nigra på denne dag. Begge vinyler er limited og på farvet vinyl - det kan vi bruge til noget!

Om Manus Nigra skrive Idiotsikker: "Albummet består af 10 skæringer og kredser omkring trip-hop, neo-soul og hiphop. De tre singler "Bag Dig", "Den Anden Vej" feat. marki snøre og "Fantastisk Svært" er allerede udkommet til en fantastisk modtagelse og resten af "Blind Vej" lever på alle punkter op til det man kan forvente ud fra de tre numre. Eneste gæster på albummet er rapperne marki snøre og Sawyer."

Begge plader kan køber hos Run For Cover både online og i butikken, dog ikke før Record Store Day. Det er dog muligt at skrive dig op så du får besked når de går på lager. Dette er dog ikke en reservation, kun en notifikation! Links: Swab - Paranormal Playground 2LP. Manus Nigra - Blind Vej, LP.

Kategori: Artister vi elsker

Kategorier

Recent posts


Arkiv