Dansk Engelsk
21.02.2015

Byggesten nedtælling: Dag 5 - Byggesten

Titeltracket handler (meget naturligt) om præcis det, der danner ramme om hele albummet - konkrete episoder i dit liv, der er med til at tegne dig som menneske i dag. Første vers handler om min mormor og morfars hjem i Ballerup og den glæde ved boksning, jeg fik fra den del af familien. Andet vers handler om første gang jeg vandt Fight Night, og tredje vers handler om en flirt med heroin, der desværre holdt fast i en af mine bedste venner i en årrække. En afhængighed, der resulterede i, at jeg fandt ham livløs, da han havde taget en overdosis (og var lige ved at tage billetten).

Episoden fra tredje vers fandt sted en uge før MCs Fight Night indledende runde i 2007, hvor jeg ramte det højeste niveau, jeg har haft i konkurrencen. Alle nerver og nervøse tanker forsvandt som dug for solen, da min vens problemer ligesom satte det hele lidt i perspektiv?

Første vers var faktisk en del af et nummer med Benal, der aldrig kom ud, så jeg genbrugte det og satte to nye vers på til at fortælle historien videre. Episoden i andet vers, hvor jeg beskriver, at musikbutikken BlackOut kun ville have fem eksemplarer af Et Barn Af Tiderne, er også sand. Den daværende butiksindehaver ringede allerede næste dag og ville have 50 CDer, da de havde solgt de fem i løbet af den første time butikken havde åbent. Hele teksten er skrevet i Italien i sommeren 2014, da jeg dykkede lidt ned i minderne, mens jeg sumpede rundt i de norditalienske bjerne - good times!

Nummeret indeholder igen en god portion kor fra Emilie Moldow, der virkelig giver den rette stemning under nummerets omkvæd. Jeg elsker at skrive den her type numre, hvor historiefortællingen er i fokus, og versdelene virkelig kræver noget af lytteren!

Produktionen er en genistreg, som jeg virkelig må takke Adam og Noize for. Det her beat er et af mine favoritter på albummet!

Bestil BYGGESTEN på CD eller LP her og deltag i konkurrencen om bl.a. en privatkoncert og fede freestyles fra Pede B. Desuden får alle, der bestiller albummet via Run For Cover, en signeret plakat med gratis!


Kategori: Artister vi elsker

Kategorier

Recent posts


Arkiv