Dansk Engelsk
05.02.2015

Kværn dropper nyt album på mandag!


Her er noget du bør se frem til - et nyt solo-album fra en af de danske rappere, der virkelig ved hvordan man skriver. Se pressemeddelelse, musikvideo og link til bestilling nedenfor.

Kværn tager turen ned ad trappen.

Det er kun godt et år siden, at Kværn udsendte sit første album som soloartist i form af den dokumentaristiske rejsefortælling 'Afveje', der beskrev rapperens inspirationsrejse gennem Østeuropa i forbindelse med afslutningen på hans uddannelse som sangskriver fra Rytmisk Konservatorium.

Efter at have ramt landevejen her og dér er Kværn nu klar til at udsende opfølgeren: 'Turen ned ad trappen'. Albummet udkommer digitalt og på vinyl den 7. Februar 2015 på Echo Out Records, der tilbage i 2010 udgav albummet 'Om nogen' med gruppen MCnatet, som Kværn udgør den ene halvdel af.

'Turen ned ad trappen' er en atypisk hip hop plade, hvor guitar og rockede samples blandes med mere gængse hip hop produktioner. Som på 'Afveje' har Kværn primært produceret selv men albummet tæller også produktioner fra synth troldmanden Anders Stig Møller fra Turboweekend, Carl Knast og LSD. På lydsiden kan man forvente en støjet elektronisk affære med referencer til folk, syrerock og pop i al almindelighed.

Tematisk er der tale om en break up plade. Det handler om forhold mennesker imellem, hvor forfaldet altid lurer og spøger i kulissen. En undergangsplade beskrevet med både humor og poetisk finesse og derfor aldrig bliver hverken patetisk eller forudsigelig. Samtidigt bidrager Kværns vekslen mellem sang og rap til, at monotonien aldrig når at gøre sit indtog. Albummet har en bred vifte af gæstemusikere, og på vokalsiden er der blandt andet gæsteoptrædener fra Peter Sommer, Clara Bryld, Jks, Carl Knast.

Bestil "Kværn - Turen Ned Ad Trappen" her!


Kategori: Artister vi elsker

Kategorier

Recent posts


Arkiv